Sådan vælger du den rette hudpleje til sommeren Se relaterede produkter

Sådan vælger du den rette hudpleje til sommeren

Temperaturerne stiger, og vi nyder mere og mere tid udenfor. Solens gavmilde lys er afgørende for vores velbefindende, men det er vigtigt, at du giver din hud den rette pleje, også i de varme måneder. Her får du vores bedste råd og et bud på en god sommerhudplejerutine.

Når sommeren kommer, stimler vi udenfor og nyder solens varme stråler. Vores hud trives i den højere luftfugtighed efter en lang, kold og tør vinter, men der er stadig en del forholdsregler, du skal være opmærksom på for at sikre, at din hud forbliver sund og smuk.

Det vigtigste råd er at holde dig hydreret i de varmere temperaturer. Når du sveder, mister din krop væske, og det er vigtigt at opretholde væskebalancen i huden, så den forbliver blød, strålende og fugtig hele sommeren. En god tommelfingerregel er, at hvor du skal drikke 1,5 til 2 liter vand på en almindelig dag, er det nærmere 2 til 2,5 liter på en varm sommerdag. 

>> Har du svært ved at få drukket nok? Væskeerstatning kan være en løsning

Husk solcremen

Det er formentlig ikke nyt for dig, men solcreme er og skal være en vigtig og essentiel del af din hudplejerutine om sommeren. Solens stråler er nødvendige for os, og er vores vigtigste kilde til D-vitamin, men de kan også være farlige og forårsage sygdomme som hudkræft.

Når UV-indekset er 3 eller derover, bør du beskytte dig med solcreme, når du færdes udenfor. Som udgangspunkt skal du minimum bruge faktor 15 for at være tilstrækkeligt beskyttet i Danmark, men når solen er kraftigere, skal du tilsvarende bruge en højere faktor. Er du i tvivl, så spørg personalet på apoteket.

>> Se vores udvalg af solcreme.

En god sommerhudpleje

Om vinteren har du brug for fede cremer og ekstra pleje. Men hvordan passer du bedst din hud om sommeren? Her giver vi dig et bud på en god hudplejerutine, der passer til de varmere temperaturer, og at vi opholder os mere og længere tid udenfor.

1. Solcreme, solcreme, solcreme

Hver dag, høj faktor, i tykt lag og flere gange om dagen. Lad solcremen blive en fast del af din daglige rutine, din hud vil takke dig for det.

2. Eksfolier

Om sommeren har vores hud brug for at blive renset og eksfolieret. Når det er varmt, danner der sig hurtigt et lag af døde hudceller og snavs, og det gør det svært for andet at trænge ordentligt ind i huden. Rens derfor huden regelmæssigt i produkter, der ikke er for fede.

>> Se vores produkter til ansigtspleje.

3. Tilfør huden ekstra fugt

Vores hud har brug for ekstra fugt, også i de varme måneder. Det er vigtigt, at du husker at drikke ekstra vand, når temperaturerne stiger. Men brug også gerne en fugtmaske i ansigtet, som har brug for en kærlig hånd, når det udsættes for sol og saltvand.

>> Du kan se vores udvalg af masker her.

4. Husk fødder og hænder

Det er ikke kun dit ansigt, der kræver ekstra pleje om sommeren. Hænderne er altid eksponeret for solens stråler, og det er derfor en god idé at pleje dem med en god håndcreme. Derudover er det rart at få fjernet hård hud fra fødderne, inden de skal i sandalerne. Læs en guide til forårsklar fødder her.

>> Find den gode håndcreme eller cremen til fødderne.

SPF står for ’Sun Protection Factor’ og indikerer, hvilket faktortal din solcreme har. Faktortallet er kun vejledende, og effekten af solcreme afhænger desuden af, hvornår på året og dagen du opholder dig i solen, din hudtype, mængden af UV-stråling, og hvor meget solcreme du smører på.

UV-indeks er en måleenhed for styrken af solens usynlige og skadelige UV-stråling. I Danmark er UV-indeks 0 om vinteren, og op til 7 om sommeren. Er det 3 eller over, skal du beskytte dig og følge de råd om solhat, ophold i skygge kl 12-15 og solcreme. DMI måler UV-indekset hver dag og du kan følge med her.

Når huden bliver solbrændt, bliver den brun af solens stråler. Når den bliver solskoldet, bliver huden rød, hæver, kløer og svier. Det er et faresignal fra kroppen om, at den har været for længe i solens farlige UV-stråler. En solskoldning er en 1. gradsforbrænding af huden.

Det er vigtigt, at vi opretholder væskebalancen i kroppen, når det er varmt. Hvor vi på en almindelig dag skal drikke 1,5 til 2 liter vand om dagen, er det 2 til 2,5 liter på en varm sommerdag.

Kræftens Bekæmpelse anbefaler, at vi opholder os i skyggen i tidsrummet kl. 12-15 fra april til september, når det er skyfrit eller kun få skyer på himlen. Her er solens stråler ekstra skarpe og farlige. Ved at tage en pause, minimerer vi risikoen for solskoldning og forstadier til kræft.

Solcreme filtrerer en del af UV-strålingen væk. Solcreme med et kemisk filter trænger ind i huden, opfanger UV-strålingen og omsætter den til varme. Solcreme med et fysisk filter lægger sig som en hinde på huden og reflekterer strålingen. Husk, at solcreme aldrig vil være et 100% værn mod solen.

Kilder: cancer.dk, sundhed.dk, med24.dk

Få mere faglig viden her

Tilbage til toppen