Børnetandpasta er en tandpasta, der er tilpasset børns mælketænder og følsomme mundhule. Den er udviklet for at støtte en sund tandudvikling og en god oplevelse med den daglige tandbørstning.
Den største forskel ligger i indholdet af fluorid. Mælketænder har et tyndere lag emalje end blivende tænder og har derfor brug for fluor til at forebygge huller, men da mindre børn ofte sluger en del af tandpastaen under børstningen, skal mængden af fluor afstemmes for at undgå kosmetiske hvide pletter, kendt som fluorose, på de blivende tænder, der ligger klar under tandkødet. Børnetandpasta indeholder derfor typisk en reduceret mængde på omkring 1000 ppm fluor, hvorimod voksentandpasta normalt indeholder 1450 ppm.
Derudover har børnetandpasta en mildere smag. Den stærke smag af mentol og eukalyptus i voksentandpasta kan være stærk i en børnemund, hvilket kan skabe modstand mod tandbørstningen. Børnetandpasta laves derfor ofte med milde smagsvarianter som frugt, tyggegummi eller en svag mint. Samtidig er indholdet af slibemidler reduceret til et absolut minimum for at beskytte den sarte mælketandsemalje mod unødigt mekanisk slid.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du begynder at børste barnets tænder med en fluortandpasta, så snart den allerførste mælketand viser sig i munden. For at passe på barnets blivende tænder skal du dosere en ganske lille mængde på børsten svarende til størrelsen på barnets egen lillefingernegl. På den måde er det helt ufarligt for barnet at sluge skummet, mens tænderne stadig får den nødvendige beskyttelse mod bakterier.
Når barnet fylder 6 år, ændrer anbefalingerne sig i takt med, at de første blivende voksentænder begynder at bryder frem, og barnet samtidig bliver bedre til at spytte ud. Fra 6-årsalderen og op til omkring 12 år øges mængden derfor til cirka en centimeter tandpasta på børsten to gange om dagen. Det svarer til en mængde på størrelse med en ært. For alle aldersgrupper gælder det desuden, at barnet efter endt tandbørstning blot skal spytte det overskydende skum ud og undlade at skylle efter med vand, så den beskyttende fluorid får lov til at blive siddende og styrke tænderne.
Børnetandpasta med fluorid er det vigtigste redskab til at beskytte barnets tænder mod huller, da fluorid styrker mælketændernes tynde emalje og gør dem mere modstandsdygtige over for syre og bakterier.
Den reducerede mængde sikrer, at det er ufarligt, hvis barnet sluger en del af tandpastaen, og mindsker risikoen for kosmetiske hvide pletter (fluorose) på de blivende tænder under tandkødet. Når barnet fylder 6 år, og de første blivende voksentænder bryder frem, anbefales det at skifte til en tandpasta med et voksent niveau på 1450 ppm fluorid.
Gode tandbørstevaner for børn grundlægges tidligt i livet og handler både om at skabe en fast rutine og om at gøre situationen tryg og forudsigelig. Tænderne skal børstes grundigt to gange om dagen, morgen og aften, i to minutter. Det er en god idé at lade barnet sidde eller ligge behageligt, så du har godt udsyn til alle tændernes flader. Ved at følge den samme faste rækkefølge hver gang, for eksempel ved altid at starte i undermunden og slutte i overmunden, lærer barnet hurtigt rutinen at kende, hvilket skaber tryghed.
For at gøre tandbørstningen til en positiv oplevelse kan du integrere leg, sange eller visuelle hjælpemidler. En fængende tandbørstesang eller et lille timeglas på to minutter kan hjælpe barnet med at forstå, hvor længe der skal børstes, og aflede opmærksomheden fra det eventuelle ubehag. Det er også en god vane at lade barnet "børste selv" først for at stimulere selvstændigheden og motorikken, så længe du som voksen altid overtager og børster tænderne helt rene bagefter. Det anbefales, at voksne hjælper med at efterbørste barnets tænder op til 10-12-årsalderen.
Efter aftenbørstningen bør barnet desuden kun drikke rent vand, da mælk, juice eller saftevand om natten øger risikoen for huller markant, fordi spytproduktionen falder, når vi sover.
Du bør søge rådgivning hos den kommunale børnetandpleje, så snart barnet oplever smerter, ubehag eller forandringer i mundhulen. Børnetandplejen er gratis og står altid klar til at hjælpe med både akutte problemer og generel vejledning i hverdagen. Du behøver ikke at vente på den næste regelmæssige indkaldelse, hvis du er i tvivl om barnets tandsundhed.
Der er flere fysiske tegn i mundhulen, som kræver en professionel vurdering. Hvis du opdager synlige hvide, brune eller sorte pletter på barnets tænder, kan det være tidlige tegn på begyndende huller eller emaljefejl, som bør bremses hurtigt. Du bør også reagere, hvis barnets tandkød fremstår rødt og hævet, eller hvis det bløder let under den daglige tandbørstning. Hvis barnet klager over smerter, trækker sig ved kolde eller varme madvarer, eller pludselig undgår at tygge i den ene side af munden, er det ligeledes vigtigt at lade en tandlæge undersøge årsagen.
Rådgivning er desuden afgørende i situationer, der handler om adfærd, vaner eller uheld. Hvis barnet har slået munden i et fald eller under leg, bør tandplejen altid kontaktes for at udelukke skjulte skader på de blivende tænder under tandkødet. Hvis barnet bruger sut, og du bemærker, at tænderne begynder at bide skævt, kan klinikken hjælpe med at vurdere behovet for et suttestop. Endelig er det en rigtig god idé at søge hjælp, hvis den daglige tandbørstning er præget af voldsom modstand og konflikter. Klinikpersonalet har stor erfaring med børns tandpleje og kan give dig konkrete redskaber til at vende situationen til en tryg og positiv rutine.