Støttestrømper
Støttestrømper er elastiske strømper, som giver et let og kontrolleret tryk omkring benet. Trykket hjælper venerne med at føre blodet fra benene tilbage mod hjertet. Det kan støtte et langsomt blodomløb, mindske væskeophobning og begrænse hævelse. En støttestrømpe med gradueret kompression giver størst tryk ved anklen og gradvist mindre op mod knæet eller låret.
Støttestrømper kan være relevante, hvis du sidder stille ved et skrivebord en stor del af dagen, står op i mange timer eller har en lang fly-, tog- eller biltur foran dig.
Støttestrømper bruges også ved forskellige sygdomme i venerne. Her skal både type og kompressionsstyrke vælges på baggrund af en sundhedsfaglig vurdering.
Betegnelserne støttestrømper og kompressionsstrømper bliver ofte brugt i flæng. Når du vælger strømper, er det derfor vigtigt at se på kompressionsstyrke, længde, størrelse og anvendelsesområde frem for navnet alene.
Forskellen på støttestrømper og kompressionsstrømper
Almindelige støttestrømper har typisk en lettere kompression og bruges i hverdagen eller på rejser. De kan være relevante, hvis dine ben bliver trætte efter en lang dag, eller hvis dine ankler hæver, når du sidder eller står stille i længere tid.
Medicinske kompressionsstrømper findes i forskellige kompressionsklasser. De bruges blandt andet ved sygdomme i venerne, åreknuder, lymfødem og andre tilstande, hvor der er behov for et bestemt tryk. Valget afhænger af din tilstand, benets mål og eventuelle andre sygdomme.
Hvis en læge, sygeplejerske eller anden sundhedsfaglig person har anbefalet dig kompressionsstrømper, vil anbefalingen normalt beskrive den kompressionsklasse og længde, der passer til dit behov. En almindelig støttestrømpe kan ikke uden videre erstatte en medicinsk kompressionsstrømpe.
Støttestrømper til flyrejser og lange ture
På en længere rejse kan du komme til at sidde i samme stilling i flere timer. Når lægmusklerne bevæger sig mindre, kan fødder og ankler begynde at hæve. Rejsestrømper giver gradueret kompression og er udviklet til de mange timer med begrænset bevægelse.
Strømperne er ofte lettest at få på om morgenen, før benene når at hæve. Under turen er det samtidig en god idé at bevæge fødder og ankler, skifte siddestilling og gå lidt rundt, når det er muligt.
Rejsestrømper erstatter ikke lægelig rådgivning eller anden forebyggende behandling. Hvis du tidligere har haft en blodprop eller har en sygdom eller behandling, som øger risikoen for blodpropper, bør du tale med din læge inden rejsen.
Den rigtige størrelse er afgørende
Støttestrømper virker kun efter hensigten, når størrelsen passer til benet. En strømpe, der er for stor, kan give for lidt kompression, mens en, der er for lille, kan sidde forkert, danne folder eller føles ubehagelig.
Den rigtige størrelse finder du typisk ved at måle omkredsen omkring anklen, hvor den er smallest, og omkring læggen, hvor den er bredest. Ved nogle modeller skal du også bruge din skostørrelse eller måle benets længde. Størrelserne kan variere fra model til model, så brug altid den konkrete størrelsesguide.
Hvis du skal bruge medicinske kompressionsstrømper mod en diagnosticeret tilstand, bør måltagning og valg af kompressionsklasse ske med vejledning fra en sundhedsfaglig person.
Bandagist, bevilling og visitation
Ved en varig lidelse kan medicinske kompressionsstrømper i nogle tilfælde blive bevilget som et hjælpemiddel. Kommunen foretager en konkret og individuel vurdering, og du skal normalt søge, før strømperne bliver købt. Hvis strømperne er en del af en behandling på sygehuset, kan de i stedet høre under regionen som et behandlingsredskab. En bandagist måler benet, rådgiver om pasform og udleverer den bevilgede model, mens kommunen eller behandlingsstedet afgør, om du er berettiget til den.
Sådan tager du støttestrømper på
Før hånden ned i strømpen, tag fat omkring hælen, og vend skaftet på vrangen ned til hælstykket. Placér foden og hælen korrekt i strømpefoden, og træk derefter strømpen lidt ad gangen op langs benet.
Strømpen skal sidde glat uden folder eller snoninger. Den øverste kant må ikke rulles eller foldes ned, da det ændrer trykket og kan skabe en stram kant omkring benet. En knæstrømpe skal slutte under knæhasen og må ikke sidde inde i selve knæbøjningen.
Gummihandsker kan give et bedre greb om stoffet. Hvis du har svært ved at bøje dig eller mangler kræfter i hænderne, kan en strømpepåtager gøre det lettere at få strømpen korrekt på.
Sådan passer du på strømpernes kompression
Sved, hudfedt og daglig brug påvirker materialet. Regelmæssig vask hjælper med at holde strømperne rene og bevare elasticiteten.
Vaskeetiketten viser, hvordan den enkelte model skal vaskes. Når materialet bliver slapt eller beskadiget, eller strømperne ikke længere giver den forventede støtte, er det tid til at udskifte dem.
Hvornår bør du søge rådgivning?
Hvis du har nedsat blodforsyning til benene, diabetes med nedsat følesans, sår på ben eller fødder eller andre kendte kredsløbsproblemer, er det vigtigt at få en sundhedsfaglig vurdering, før du bruger støttestrømper. Strømperne kan hjælpe ved et trægt venøst blodomløb, men ved nedsat blodtilførsel gennem arterierne kan kompression være uegnet eller kræve særlig tilpasning.
Søg hurtigt lægehjælp, hvis det ene ben pludselig hæver eller bliver rødt, varmt eller smertefuldt. Det gælder også, hvis hævelsen opstår sammen med åndenød eller smerter i brystet.
En støttestrømpe skal føles tæt og støttende, men den må ikke give smerter, følelsesløshed, kolde tæer eller misfarvning. Oplever du et eller flere af disse tegn, skal du tage strømpen af og søge faglig rådgivning.