Luseshampoo

Lus kan være svære at se. De er meget små fra 0,5 mm, når de er nyudklækkede til 2-3 mm, når de er voksne. En lus kan lægge æg efter 9-12 dage. Herefter lægger hunnen mellem 5 og 8 æg dagligt. Æggene er hvidgule og klistrer fast til hårstrå ved hovedbunden. De måler cirka 0,8 mm. En lus lever i cirka 3 uger.

Hvad er luseshampoo?

Luseshampoo bruges til at behandle lus direkte i håret. Den dræber lusene og hjælper med at fjerne deres æg, så du kan stoppe smitten og forhindre, at de kommer igen. En luseshampoo indeholder ofte en silikonebaseret olie, som lægger sig omkring lusene, så de ikke kan ånde.

Luseshampooer indeholder silikoneolie, fedtsyrer eller plante- eller mineralske olier, som lukker for lusens åndehuller. Luseshampoo egner sig godt til fint og glat hår, mens lusemidler som flydende opløsning egner sig til tykt og krøllet hår. 

Hvordan bruges luseshampoo korrekt?
En luseshampoo skal bruges omhyggeligt for at virke optimalt. Håret skal være tørt, når du starter. Påfør shampooen i hele hårbunden og arbejd den ud i længderne, så alle hår dækkes. Lad den virke i den tid, der står på emballagen. Gør håret vådt og massér, så shampooen skummer.

Derefter skylles håret rent for shampoo og kæmmes grundigt med en tættekam for at fjerne døde lus og æg. Det er en vigtig del af behandlingen, for æggene kan klækkes, hvis de bliver siddende. De fleste luseshampooer skal gentages efter 8-10 dage, så du også rammer de lus, der er klækket efter første omgang.

Kan luseshampoo bruges til børn?

Ja, de fleste luseshampooer kan trygt bruges til børn fra 1 år og opefter.

Sådan tjekker du, om behandlingen har virket

Når du har brugt luseshampoo, bør du kæmme håret hver anden dag i 14 dage for at sikre, at alle lus og æg fjernes.

Typiske fejl ved behandling af lus

Mange oplever, at lusene vender tilbage, fordi behandlingen ikke blev gentaget, eller fordi ikke alle familiemedlemmer blev behandlet samtidig.

En anden fejl er hvis shampooen skylles ud for tidligt. Følg altid anvisningen nøje og brug den anbefalede mængde og virkningstid.

Hvis du stadig finder levende lus efter to behandlinger, bør du tale med apoteket. Der findes forskellige typer lusemidler, og måske passer en anden variant bedre til din situation.

Der er en lille risiko for, at sengetøj, bamser, børster og huer kan være smittekilde. Hvis du gerne vil være helt sikker, kan du lægge det i fryseren eller væk i to døgn, så lusene dør

Hvad med hjemmemidler mod lus?

Du har sikkert hørt om husråd som eddike, kokosolie eller andet mod lus. Desværre virker de sjældent effektivt alene. Lus er sejlivede, og deres æg klæber hårdt fast til hårstråene.

En luseshampoo, der er godkendt til behandling af hovedlus, er derfor altid den sikreste løsning. Den er testet, dokumenteret og udviklet til netop det formål.

Forebyggelse af lus

Selvom lus ikke kan hoppe eller flyve, spredes de nemt ved tæt kontakt. Det bedste, du kan gøre, er at tjekke håret jævnligt. Hvis der er lus i skolen eller børnehaven, bør du kæmme barnets hår en gang om ugen.

Opsæt langt hår i fletning eller hestehale, og undgå at dele hårbørster, huer og høretelefoner.

Der findes også forebyggende lusesprays og shampooer, som indeholder naturlige olier, der gør håret glattere og mindre attraktivt for lus at sætte sig fast i.

Køb Apotekets Luseshampoo 120 ml online hos apotekeren.dk

Apotekets Luseshampoo 120 ml

Læs mere »

DKK 149,00 Klubpris: DKK 126,65
På lager
Køb DERMALOG Balsam 200 ml online hos apotekeren.dk

DERMALOG Balsam 200 ml

Læs mere »

DKK 51,45 Klubpris: DKK 43,73
På lager
Køb HEDRIN ALL IN ONE SHAMPOO online hos apotekeren.dk

HEDRIN ALL IN ONE SHAMPOO

Læs mere »

DKK 289,00 Klubpris: DKK 245,65
På lager
Køb Hedrin All in One Shampoo 100 ml online hos apotekeren.dk

Hedrin All in One Shampoo 100 ml

Læs mere »

DKK 194,00 Klubpris: DKK 164,90
På lager
Køb Paranix Shampoo inkl. kam 200 ml online hos apotekeren.dk

Paranix Shampoo inkl. kam 200 ml

Læs mere »

DKK 179,95 Klubpris: DKK 152,96
På lager
Viser 5 af 5

Få mere faglig viden her

Tilbage til toppen