Støttestrømper til gravide
Kroppen forandrer sig på mange måder gennem en graviditet, og flere af forandringerne kan mærkes i fødder og ankler. Kroppen binder mere væske, samtidig med at trykket i venerne stiger. Den voksende livmoder kan desuden trykke på de store blodkar i bækkenet, så blodet får sværere ved at løbe tilbage fra benene. Derfor oplever mange gravide, at benene hæver eller føles tunge.
Hævelsen bliver ofte tydeligere hen mod slutningen af dagen. I varmt vejr kan generne fylde mere, og for mange er de mest udtalte i graviditetens sidste måneder.
Hvis hævelsen kommer gradvist og sidder i begge ben, er den som regel ufarlig. Bevægelse, hvil med benene oppe og støttestrømper kan være med til at lindre generne og støtte det venøse blodomløb.
Hvordan virker støttestrømper til gravide?
Støttestrømper giver et gradueret tryk omkring benet. Trykket er størst ved anklen og aftager op mod knæet eller låret, så blodet lettere løber tilbage gennem venerne. Strømperne kan være relevante, hvis dine ankler hæver, benene føles tunge, eller du er generet af åreknuder. De kan bruges gennem arbejdsdagen, på rejser og på andre dage, hvor du sidder eller står stille i mange timer.
Støttestrømper kan lindre generne fra åreknuder, men de kan ikke med sikkerhed forhindre, at nye åreknuder udvikler sig under graviditeten.
Hvornår kan graviditetsstrømper være en hjælp?
Nogle får brug for støttestrømper tidligt i graviditeten, mens andre først mærker hævelse og tyngde i tredje trimester. Behovet afhænger blandt andet af din arbejdsdag, hvor meget du bevæger dig, og om du tidligere har været generet af hævede ben eller åreknuder.
Hvis du f.eks. arbejder på kontor, kan flere timer i samme siddestilling få anklerne til at hæve. Er du på benene gennem det meste af dagen, kan tyngden og trætheden i stedet være tydeligst hen mod fyraften. I begge situationer kan en knælang støttestrømpe være praktisk, fordi den giver kompression omkring foden, anklen og underbenet.
Støttestrømper kan også være relevante på længere ture i fly, tog, bil eller bus. Undervejs er det en god idé at bevæge fødder og ankler, skifte siddestilling og gå lidt rundt, når det er muligt.
Hvis du tidligere har haft en blodprop, eller hvis lægen har vurderet, at din risiko er forhøjet, skal du følge den plan for forebyggelse, som lægen har lagt. Almindelige støttestrømper kan ikke erstatte medicinsk behandling eller individuelt tilpassede kompressionsstrømper.
Tag støttestrømperne på, før benene hæver
Støttestrømper er ofte lettest at få på om morgenen, før benene begynder at hæve. For mange passer det bedst, inden de står ud af sengen eller kort tid efter.
Strømpen skal sidde glat uden folder eller snoninger langs benet. Den øverste kant må ikke foldes ned, da det kan skabe et område med ekstra tryk. En knælang støttestrømpe skal slutte under knæhasen og må ikke samle sig i knæbøjningen.
Efterhånden som maven vokser, kan det blive svært at nå ned til fødderne. En strømpepåtager kan gøre det lettere at få strømpen på, mens gummihandsker giver et bedre greb om materialet.
Bevægelse hjælper også på hævede ben
Støttestrømper kan kombineres med bevægelse i løbet af dagen. Gå ture i et tempo, der passer til din graviditet, og bevæg fødder og ankler, når du sidder stille. Når du hviler, kan du lægge benene op.
Bevægelserne aktiverer lægmusklerne og hjælper blodet tilbage fra benene. Hvis du er i tvivl om motion eller fysisk aktivitet under graviditeten, kan din jordemoder eller læge vejlede dig.
Vær opmærksom på pludselig eller ensidig hævelse
Kontakt lægen med det samme, hvis det ene ben pludselig bliver hævet, rødt, varmt, ømt eller smertefuldt. Det kan være tegn på en blodprop. Ved pludselig åndenød, brystsmerter eller hoste skal du søge akut lægehjælp.
Efter graviditetsuge 20 skal du kontakte lægen, jordemoderen eller fødestedet, hvis du pludselig får meget væske i kroppen og samtidig oplever svær hovedpine, synsforstyrrelser, smerter øverst i maven eller almen utilpashed. Symptomerne kan være tegn på svangerskabsforgiftning og skal undersøges.