Kompressionsstrømper

Når du går, fungerer lægmusklerne som en pumpe, der presser blodet fra benene tilbage mod hjertet. Små klapper i venerne hjælper samtidig blodet i den rigtige retning. Hvis du sidder eller står stille i mange timer, bliver muskelpumpen brugt mindre. Derfor kan benene føles tunge og spændte, og fødder og ankler kan begynde at hæve i løbet af dagen.

Trykket fra kompressionsstrømperne støtter det venøse tilbageløb og kan begrænse den væske, der samler sig i vævet. Hvis generne skyldes, at blodet har svært ved at løbe tilbage gennem venerne, kan kompression være en hjælp.

Hvad betyder kompressionsklasse og mmHg?

Kompressionsstyrken bliver ofte angivet i millimeter kviksølv, som forkortes mmHg. Jo højere tallet er, desto kraftigere er trykket. Nogle producenter inddeler også strømperne i kompressionsklasser. Grænserne mellem klasserne kan variere, så det er vigtigt at se på den konkrete styrke.

Lettere kompression kan være relevant, hvis dine ben bliver trætte eller let hævede efter mange timer i samme stilling. Ved sygdomme i venerne eller lymfesystemet kan der være behov for medicinske kompressionsstrømper med et kraftigere tryk. Her skal styrken vælges ud fra en sundhedsfaglig vurdering. Hvis en læge eller sygeplejerske har anbefalet dig en bestemt styrke, skal du følge den anbefaling.

Hvornår kan kompressionsstrømper være relevante?

Kompressionsstrømper kan bruges i flere forskellige situationer. Måske står du op gennem det meste af arbejdsdagen og mærker en tung fornemmelse i benene, når du kommer hjem. Det kan også være, at du sidder ved et skrivebord i mange timer og oplever, at skoene strammer sidst på dagen, fordi fødderne er hævede.

Kompressionsstrømper indgår også i behandlingen af blandt andet åreknuder, venøs insufficiens og lymfødem. I disse tilfælde skal styrke, længde og anvendelse tilpasses din tilstand. Det kræver vejledning fra en læge, sygeplejerske eller anden sundhedsfaglig person.

Hvis du tidligere har haft en blodprop eller har fået at vide, at din risiko er forhøjet, bør du tale med lægen om den rette forebyggelse.

Vælg mellem knæstrømper og strømpebukser

Kompressionsstrømper findes i flere længder. En knæstrømpe dækker foden og underbenet og slutter lige under knæet. Den er nem at bruge under almindelige bukser og kan være tilstrækkelig, hvis dine gener primært sidder i underbenet.

En kompressionsstrømpebuks giver kompression langs begge ben og fortsætter op over hofterne. Længden skal passe til det område, hvor du har brug for kompression. Hvis strømperne indgår i en medicinsk behandling, skal du følge den konkrete anbefaling. En længere strømpe giver ikke automatisk en bedre virkning.

Mål benet, før du vælger størrelse

Den rigtige størrelse er afgørende for, at trykket bliver fordelt korrekt. En kompressionsstrømpe, der er for stor, kan give mindre tryk end tiltænkt, mens en strømpe, der er for lille, kan klemme, danne folder eller være vanskelig at få på.

Ved knælange strømper skal du typisk måle omkredsen omkring anklen, hvor den er smallest, og omkring læggen, hvor den er bredest. Nogle størrelsesguider bruger også skostørrelse og benlængde. Ved strømpebukser kan der være behov for yderligere mål omkring lårene.

Du får som regel de mest præcise mål om morgenen, hvor benet er mindst hævet. Sammenlign derefter målene med størrelsesguiden til den valgte model. Størrelserne varierer, så din sædvanlige tøj- eller skostørrelse er ikke altid nok.

Tag kompressionsstrømperne på om morgenen

Kompressionsstrømper er lettest at få på, før benene begynder at hæve. For mange betyder det, at strømperne skal på om morgenen, inden dagens aktiviteter begynder.

Før hånden ind i strømpen, tag fat omkring hælen, og vend skaftet på vrangen ned til hælstykket. Før foden ind, og placér hælen korrekt i strømpefoden. Fordel derefter strømpen lidt ad gangen op langs benet i stedet for at trække hårdt i den øverste kant.

Når strømpen sidder rigtigt, er materialet fordelt jævnt uden folder eller snoninger. Den øverste kant må ikke foldes, da det skaber et område med ekstra tryk. En knælang strømpe skal slutte under knæhasen og må ikke samle sig i knæbøjningen.

Kompressionsstrømper bruges som regel i dagtimerne og tages af om natten. Hvis de indgår i en behandling, skal du følge den konkrete vejledning, du har fået om, hvor længe du skal have dem på.

Hvornår skal du søge læge?

Hævede ben kan have mange årsager. Søg læge, hvis hævelsen opstår pludseligt, især hvis den kun rammer det ene ben eller følges af rødme, varme eller smerter. Ved samtidig åndenød eller smerter i brystet skal du søge akut lægehjælp.

Hvis du har nedsat blodforsyning til benene, nedsat følesans, sår, hudinfektion eller en alvorlig hjerte-karsygdom, skal du have en sundhedsfaglig vurdering, før du bruger kompressionsstrømper. Kompression kan hjælpe mod venøse kredsløbsproblemer, men er ikke egnet i alle situationer.

En kompressionsstrømpe skal sidde tæt, men den må ikke give smerter, følelsesløshed eller kolde eller misfarvede tæer. Oplever du et eller flere af disse tegn, skal du tage strømpen af og søge faglig rådgivning.