Kalium er et vigtigt mineral for kroppen, der er med til at regulere nerve– og muskelfunktioner.
Det har stor betydning for cellernes elektriske signaler, og er desuden med til at regulere væskebalancen i samspil med mineralet natrium.
Kalium findes naturligt i mange fødevarer, herunder frugt, grøntsager og mejeriprodukter. Raske mennesker får derfor oftest tilstrækkeligt kalium gennem kosten, men visse sygdomme og lægemidler kan medføre kaliummangel.
Kalium fås blandt andet som kosttilskud, og det er vigtigt at følge doseringsvejledningen på pakningen.