Et pillepas (en Schengen-attest) er et dokument, som Schengenlandene har godkendt som dokumentation for privatpersoner til indførsel af euforisende medicin til eget brug.
Som hovedregel vil pillepasset være aktuelt ved rejser til Schengenlande med medicin, der indeholder stoffer, der virker euforiserende og/eller som påvirker centralnervesystemet. Det kan eksempelvis være sovemedicin, beroligende midler og stærke smertestillende midler, der indeholder morfin.
Vær opmærksom på, at det både kan gælde medicin på recept og håndkøbslægemidler. Det er indholdet af de virksomme stoffer i medicinen, det kommer an på. For at kunne få et pillepas, skal du have en recept fra lægen. Også selvom det drejer sig om medicin, der normalt fås i håndkøb.
Du kan se listen over medicin, hvor pillepas er aktuelt her
Udfyld pillepasset på apoteket.dk og afhentes på dit lokale apotek gratis. Der skal udstedes en attest for hvert euforiserende lægemiddel, man medbringer, og den er højst gyldig i 30 dage. Der må ikke udstedes flere pillepas for at dække en rejse på mere end 30 dage. Skal du være væk i mere end 30 dage, må du forud for rejsen rette henvendelse til rejselandets ambassade/repræsentation i Danmark for at få oplyst, hvorledes du skal forholde dig.
Du skal altid huske at medbringe dit pas og sundhedskort for at få en attest.
Nej, et pillepas er et tilbud til borgeren, ikke et krav. Når særlige grunde taler for det, skal en rejsende med bopæl i et Schengenland på behørig vis kunne dokumentere, at lægemidlerne skal anvendes af den pågældende personligt til sygdomsforebyggelse eller -behandling. Et pillepas anses i Schengenlandene for behørig dokumentation.
Der gælder andre regler for rejser med medicin til lande udenfor Schengenområdet. Reglerne kan variere fra land til land, og du bør derfor henvende dig til ambassaden for det land, du rejser til for at høre, hvilke krav der er gældende.
Vil du vide mere om Pillepas så læs her.
Bestil dit pillepas online her.
Læs mere om medicin på rejsen her.