Hæmorider er udposninger på blodårer i endetarmen, og man kan ofte mærke hæmoriderne netop som små ”poser”.
De kan give blødning, kløe og smerter, og så kan man opleve at det er sværere at vaske sig ren.
Den medicinske behandling af hæmorider foregår gennem lægen, men apoteket har en række produkter som kan lindre ved hæmorider.
Apoteket kan hjælpe med produkter til intimpleje. Der findes rensecreme, renseservietter og sæbe, som er udviklet til intimområdet. Apoteket kan også hjælpe med creme, som kan lindre ved kløe og smerter. Det er vigtigt at anvende produkterne som anvist på pakningerne.