Her finder du en række kosttilskud fra apoteket, som kan indtages som en del af en balanceret kost, for at bringe kroppens optag af diverse vitaminer og mineraler, samt fedtsyrer, i balance. Læs omhyggeligt hvad de enkelte kosttilskud kan bruges til, og hvordan de kan hjælpe dig i din hverdag. Kosttilskud er ikke en erstatning for en almindelig, sund og nærende kost - det ligger i navnet, at der er tale om tilskud, og det er vigtigt at huske. Ofte anbefales det også, at kosttilskud indtages i forbindelse med et hovedmåltid, hvilket kan være med til at forbedre optagelsen af begge dele.
Hos apotekeren.dk finder du en lang række kosttilskud i forskellige udformninger, fx. som kapsler, pulver til opløsning, eller som dråber. De enkelte kosttilskud kan være med til at styrke forsyningen af de op til 50 forskellige næringsstoffer, som kroppen har brug for, for at være i optimal balance.
Der er også stor forskel på, hvilke kosttilskud der er effektive, alt efter hvor man befinder sig i livet. Et barn har brug for en bestemt gruppe af næringsstoffer, teenageren noget andet, den gravide noget tredje, og den ældre har brug for en helt fjerde balance i sit indtag.
Er du i tvivl om, hvilke kosttilskud der er ideelle for dig og din krop, så kom ind på et af vore over 100 apoteker og få vejledning fra vores erfarne og kyndige personale. Eller bestil online her på apotekeren.dk og få leveret dine kosttilskud hjem til dig selv, eller en pakkeshop nær dig, indenfor få dage.