Når du bruger en brystpumpe, er det rart at have det rigtige tilbehør ved hånden. Mangler brystpumpen et par reservedele eller en ekstra slange? Det finder du her.
Fryseposer til brystmælk er en praktisk, hygiejnisk og pladsbesparende måde at opbevare din brystmælk på – både i køleskab og fryser. Hver pose har en kapacitet på op til 240 ml og er tydeligt markeret med måleenheder, så du nemt kan holde styr på mængderne.
Når du har hældt mælken i posen, skal luften presses ud, inden du lukker. Det sikrer, at posen fylder minimalt og beskytter mælken bedst muligt. De dobbeltforseglede sidesømme og den dobbelte lynlås gør poserne helt tætte og lækagesikre.
Poserne er selvfølgelig BPA-fri og fremstillet med fokus på både sikkerhed og funktionalitet. Perfekt til dig, der vil have ro i maven og mælk i fryseren klar til, når baby passes af andre.
Brysttragten er den del af brystpumpen, der sidder direkte på brystet, og det er vigtigt, at den passer med størrelsen på din brystvorte. En tragt, der er for stor eller for lille, kan give ømme brystvorter og nedsat udbytte. Derfor er det en god idé at finde en tragt, der passer præcis til dig. Brysttragte fås i forskellige størrelser. De fleste tragte har et ovalt design og en optimeret åbningsvinkel, der følger brystets naturlige form og giver mulighed for at placere tragten i den vinkel, der føles mest behagelig for dig.
Slangen forbinder brystpumpens motor med tragten og er nødvendig for at skabe vakuum. Over tid kan slangen blive slidt, mør eller svær at rengøre. Hvis du oplever tab af sug eller kondens i slangen, kan det være tid til at skifte den ud.
Ventiler og membraner er små, men vigtige dele af brystpumpen. De sørger for, at vakuummet fungerer korrekt, og at mælken løber rigtigt ned i flasken. Hvis din pumpe mister sugestyrke, eller du får mindre mælk ud end normalt, kan det skyldes slid på disse dele.
Et SNS-ammesystem (Supplemental Nursing System) er en tynd sonde med mælkebeholder, der bruges under amning. Det er udviklet til mødre, der gerne vil amme, men som har behov for at supplere med ekstra mælk. SNS-ammesystemet gør det muligt for baby at få mælk, mens det stadig er ved brystet, og dermed stimuleres mælkeproduktionen samtidig.