Et serum er en koncentreret hudpleje, der bruges som et ekstra lag under din creme. Det trænger hurtigere og dybere ned i huden end almindelige cremer, fordi det er let i konsistensen og fyldt med aktive ingredienser.
Serum er ikke ment som en erstatning for din dag- eller natcreme, men som et supplement. Hvor cremer beskytter og fugter huden i overfladen, arbejder serummet i dybden. Det kan være fugtgivende, udglattende, beroligende, opstrammende eller pigmentudjævnende, afhængigt af hvilke ingredienser det indeholder.
Serum bruges som det næstsidste trin i din hudplejerutine, lige før du påfører din ansigtscreme, ansigtsolie eller solbeskyttelse. Det er vigtigt at påføre serum på renset hud, da det giver de bedste betingelser for, at serummet kan trænge dybt ind i huden og virke. Serummer kan bruges både morgen og aften. Nogle typer er mere velegnede til nat, f.eks. er serummer med A-vitamin.
Alle kan have glæde af et serum uanset alder eller hudtype. Særligt hvis huden føles tør, stram, træt, irriteret eller ujævn, kan et serum være den ekstra støtte, der gør forskellen. Du kan bruge serum hver dag eller som en kur, f.eks. i vinterperioden, efter solskader eller når huden har været under pres.
Serum er ikke nok i sig selv til at give tilstrækkelig fugt. Derfor er det vigtigt at følge op med en creme eller olie. Serum med A-vitamin gør huden mere følsom over for solen, så det er vigtigt at bruge solbeskyttelse om dagen.
Der findes mange typer serum med forskellige aktive ingredienser. Hvilket serum du vælger, afhænger af, hvad din hud har brug for:
Oplever du, at huden strammer eller mangler fugt, kan et serum med hyaluronsyre være en rigtig god løsning. Hyaluronsyre binder fugten i huden og hjælper med at bevare et sundt og fyldigt udseende. Jo højere koncentration, jo større effekt. De fleste serum ligger mellem 1 og 4 %. Hyaluronsyre kan bruges både morgen og aften under din creme.
Med alderen mister huden sin spændstighed og bliver ofte tyndere og mindre elastisk. Her kan et anti-age serum være gavnligt. De indeholder ofte A-vitamin (retinol), som stimulerer cellefornyelsen og mindsker fine linjer. A-vitamin gør huden mere lysfølsom, så brug den om natten og husk solbeskyttelse om dagen.
Serum mod uren hud er typisk oliefri og udviklet til ikke at tilstoppe porerne. Sensitiv eller kombineret hud kræver en mere skånsom tilgang. Ingredienser som niacinamid og salicylsyre er gode valg. Niacinamid hjælper bl.a. med at regulere talgproduktionen og mindske inflammation, mens salicylsyre eksfolierer og renser porerne.
Mangler din hud glød og udstråling, kan et serum med C-vitamin være en hjælp. C-vitamin styrker hudens cellefornyelse og støtter dannelsen af kollagen, som er det protein, der giver huden spændstighed. C-vitamin kan bruges både morgen og aften.
Rødme i huden kan skyldes kulde, varme, urenheder eller rosacea. Et serum med beroligende ingredienser, f.eks. panthenol eller niacinamid, kan dæmpe irritation og styrke hudbarrieren. Har du vedvarende rødme og mistænker rosacea, bør du tale med din læge.
Er du i tvivl om, hvilket serum du skal vælge? På apoteket kan du få personlig rådgivning ud fra din huds tilstand og dine ønsker.
Der findes serum til den normale hud, der har behov for daglig pleje. Dernæst er der serum til den tørre og sensitive hud, der tilfører ekstra fugt til den sensitive hud. Serum til den modne hud reducerer synligheden af aldringstegn. Derudover er der serum til den urene hud, som reducerer synligheden af porer og mærker efter akne. Serum fås i mange prisklasser, men da serum er et koncentreret produkt, er det nok at anvende nogle få dråber serum. I en flaske serum er der derfor serum til længere tid.
Før anvendelse af serum renses ansigtet med en god ansigtsrens. Efter ansigtsrens påføres nogle få dråber serum, der fordeles i ansigtet. Når serummet er trængt ind i huden, afsluttes med en god ansigtscreme.
Det er vigtigt at serum anvendes før ansigtscreme. Dette skyldes, at serum er sammensat af lette formler, der nemt absorberes i huden. Ansigtscremen har en barriere-funktion, der vil forhindre serummet i at trænge ned i huden. Til gengæld er det vigtigt at afslutte med en ansigtscreme, da den fugter huden, forsegler serummet og tilfører en beskyttende barriere på det yderste hudlag.