En tilstoppet næse er en af symptomerne ved en forkølelse, og mange søger efter måder at lindre den på. Ved at følge nedenstående råd og kombinere dem med passende medicinsk behandling kan du opnå lindring af en tilstoppet næse.
Saltvandsspray hjælper, når forkølelsen har tilstoppet næsen med slim. Saltvand skyller næsen og fortynder det seje slim, så det bliver lettere at pudse næsen og trække vejret. En saltvandsspray kan også bruges ved allergi eller overfølsomhed, da saltvand skånsomt skyller næseslimhinden fri for pollen, støv, allergener og andet, der kan irritere.
Saltvandsspray er en naturlig løsning, da saltvand ikke har en sammentrækkende effekt, som andre lægemiddelsbaserede næsespray har. Saltvandsspray kan derfor anvendes flere gange dagligt af voksne og børn.
Spørg din læge eller apoteket til råds, før du bruger nogen form for medicin under din graviditet. Hvis du er gravid, anbefales det ikke, at du bruger næsespray med xylometazolin. Saltvandsspray er naturlig uden medicin og må gerne anvendes af gravide og ammende.
Saltvandsspray bør opbevares tørt og ved stuetemperatur, medmindre andet er angivet på emballagen. Selvom saltvandsspray ofte kan holde sig i op til 5 år, er det vigtigt at kontrollere udløbsdatoen på pakningen. Du kan normalt bruge saltvandsspray til flere forkølelser, men det er vigtigt at huske at rengøre sprøjtestudsen for at forhindre ophobning af gamle bakterier. Det er vigtigt at opbevare medicin på en måde, der forhindrer børn og dyr i at få adgang til den. Hvis du er i tvivl om opbevaring eller holdbarhed af din medicin, bør du altid konsultere apoteket for rådgivning.
Rhinitis Sicca er en tilstand, der kan forårsage langvarig irritation, dannelse af sårskorper og tørhed i næsen, hvilket kan være særdeles ubehageligt for de personer, der lider af det. Symptomerne kan føre til ømhed i næseområdet og øget tendens til næseblod. Behandling af Rhinitis Sicca kræver passende medicinering og, ikke mindst, tålmodighed.
For at lindre tørre slimhinder i næsen og sikre tilstrækkelig fugtighed anbefales det at anvende passende midler. En næsespray, der er specielt formuleret til tørre slimhinder eller indeholder sesamolie, kan være effektiv til at lindre ubehaget. Derudover kan du dagligt påføre næseborene en babyolie, vaseline eller en anden fedtholdig, neutral creme for at bevare fugtigheden.
Læs mere om Rhinitis Sicca her.
Hvis du er usikker på, hvilket produkt der er bedst egnet til dine behov, er du velkommen til at søge rådgivning hos personalet på apoteket. De kan vejlede dig i valget af det mest hensigtsmæssige præparat til at lindre og pleje tørre slimhinder i næsen.