Kalk til børn

Et af de mest centrale mineraler i barndommen er kalk, også kaldet calcium. Kalk er en afgørende byggesten i udviklingen af knogler og tænder, og behovet er særligt stort i de år, hvor barnet vokser hurtigt.

Kroppen bruger kalk til at opbygge og vedligeholde knoglerne. Samtidig spiller kalk en rolle i musklernes funktion, i nervesystemet og i blodets evne til at størkne.

Hvorfor er behovet særligt vigtigt i barndommen?

Børns knogler vokser og udvikler sig gennem hele barndommen og ungdommen. Det er i disse år, at fundamentet for knoglestyrken senere i livet bygges. En tilstrækkelig kalkindtagelse i barndommen er derfor med til at sikre, at barnet opbygger en god knoglemasse.

Hvis barnet ikke får nok kalk gennem kosten over længere tid, kan det påvirke knogleudviklingen. I Danmark er alvorlig kalkmangel sjældent hos børn, da kosten er varieret og indeholder kalkrige fødevarer.

Hvor får børn kalk fra?

Den vigtigste kilde til kalk er mælk og mejeriprodukter som yoghurt, ost og skyr. Mange børn får en stor del af deres daglige kalkbehov dækket gennem et almindeligt indtag af mælkeprodukter.

Kalk findes også i andre fødevarer, blandt andet grønne grøntsager som broccoli og grønkål, mandler, sesamfrø og visse typer fisk, hvor man spiser benene, som for eksempel sardiner. For børn, der ikke drikker mælk eller spiser mejeriprodukter, kan det være nødvendigt at finde alternative kilder til kalk. Plantedrikke kan være tilsat kalk, men det er vigtigt at tjekke deklarationen, da indholdet varierer.

Hvor meget kalk har børn brug for?

Behovet for kalk afhænger af alder. Små børn har brug for mindre end større børn og teenagere. I de tidlige teenageår, hvor væksten ofte er kraftig, er kalkbehovet særligt højt.

De officielle anbefalinger angiver et dagligt indtag, som for de fleste børn kan dækkes gennem en almindelig varieret kost med mælkeprodukter eller andre kalkrige fødevarer. Hvis barnet spiser ensidigt eller helt undgår mejeriprodukter, kan det være relevant at tale med sundhedsplejersken, lægen eller apoteket om behovet for tilskud.

Samspillet mellem kalk og D-vitamin

Kalk kan ikke stå alene. For at kroppen kan optage og udnytte kalken, er D-vitamin nødvendigt. Derfor hænger anbefalingerne om D-dråber og kalk ofte sammen. Selv hvis barnet får tilstrækkeligt kalk gennem kosten, vil optagelsen være utilstrækkelig, hvis D-vitaminmængden er for lav. Det er en af grundene til, at Sundhedsstyrelsen anbefaler D-vitamintilskud til børn i de første fire leveår.

Hvornår kan tilskud være relevant?

For de fleste børn, der spiser varieret og får mælkeprodukter dagligt, er kalktilskud ikke nødvendigt. Tilskud kan dog være relevant, hvis barnet har mælkeallergi, følger en vegansk kost eller generelt spiser meget lidt.

Er man i tvivl om barnets behov, kan apoteket vejlede om kostens indhold og om eventuelle tilskud. Ofte vil en gennemgang af barnets daglige kost kunne vurdere, om behovet er dækket.

Fysisk aktivitet styrker knoglerne

Kalk er en vigtig byggesten i knoglerne, men kroppen har også brug for belastning for at opbygge stærk knoglemasse. Når børn er fysisk aktive og bruger kroppen i leg, sport og bevægelse, stimuleres knoglerne til at blive stærkere. Aktiviteter som løb, hop, boldspil og leg på legepladsen er derfor med til at understøtte den naturlige knogleopbygning. Samspillet mellem en kalkrig kost, tilstrækkeligt D-vitamin og daglig bevægelse er med til at give barnet de bedste forudsætninger for sunde knogler.