På denne side kan du læse om Benylan-produkter, der er hostestillende håndkøbslægemidler. Apotekeren.dk fører forskellige Benylan-produkter. Klik på billederne, hvis du vil vide mere om det enkelte produkt.
Hvad er Benylan?
Benylan er et hostestillende antihistamin, der kan købes i håndkøb på apoteket eller online her på apotekeren.dk. Benylan kan bruges af både børn og voksne, dog ved forskellige doser. Benylan kan både behandle, lindre og forebygge, og har desuden en beroligende effekt, hvilket gør det velegnet til brug inden sengetid. Benylan-produkterne findes i to forskellige styrker: 2,8 mg/ml, der er i blå indpakning (til voksne), og 1,4 mg/ml, der er i rød indpakning (til børn over 2 år).
Må Benylan bruges af alle?
Som med mange andre lægemidler er der begrænsninger på brugen af Benylan:
- Indtag aldrig mere end den anbefalede daglige dosis uden kontakt til egen læge.
- Benylan kan have en forstærkende effekt på andre former for lægemidler, så læs indlægssedlen grundigt, hvis du tager anden medicin.
- Gravide og ammende bør undgå brugen af Benylan. Kontakt egen læge.
- Håndkøbslægemidlet er forsynet med en rød advarselstrekant, hvilket betyder, at det kan virke sløvende på din kørselsevne, og det derfor frarådes at køre bil eller føre tunge maskiner eller værktøj
Bemærk at Benylan skal tilpasses i dosis efter alder og styrke på Benylan. Hvilken mængde, der er passende, står i indlægssedlen, der følger med produktet. Har man spørgsmål til dosering, bør man kontakte egen læge.
Husk altid
Husk altid at læse indlægssedlen før brug. Har du spørgsmål til produktet i forhold til egen medicin eller lignende, bør du tage kontakt til egen læge. Rådfør dig altid med egen læge, hvis du er i tvivl eller oplever bivirkninger.
Hvis du har andre spørgsmål til produktet, levering eller din bestilling, er du velkommen til at kontakte vores kundeservice.