Smerter

 

 

Værd at vide om gigt

Når du hører ordet gigt, tænker du måske på en ældre dame med krum ryg og krogede fingre, som klager over smerter. Sandheden er dog, at gigt er en fællesbetegnelse for langt over 100 forskellige tilstande, der rammer mange forskellige mennesker og giver meget forskellige symptomer. Især slidgigt og leddegigt er udbredte gigtformer.

Det anslås, at mere end 700.000 danskere lider af gigt i en eller anden form. Men mange ved ikke, at de har gigt. Ofte kaldes lidelsen noget andet, og regnes ikke som noget større problem. Lidelser som tennisalbue, musearm, stive fingre og mus i knæene kan således også dække over problemer med gigt. Nogle typer gigt, såsom børnegigt, rammer helt specifikke grupper, mens andre typer rammer mere bredt. Nogle gigtsygdomme er ganske sjældne, mens andre påvirker mange menneskers dagligdag.

De fleste udvikler slidgigt

Den mest udbredte gigtform er slidgigt. Halvdelen af alle danskere - både mænd og kvinder - over 40 år har tegn på slidgigt, og vi vil faktisk alle udvikle slidgigt på et eller andet tidspunkt, hvis vi ellers lever længe nok. Slidgigt skyldes, at den brusk, der får leddet til bevæge sig jævnt og godt, er blevet ødelagt. Der er god grund til, at det kaldes slidgigt, fordi gigten opstår i slidte led. Der kan være flere årsager til, at et led er slidt. Det kan skyldes hårdt fysisk arbejde, overvægt, skader på grund af sport eller blot almindelig nedslidning. Symptomerne på slidgigt er smerter, stivhed eller hævelser i leddene og muligvis også skurende eller knasende lyde, når leddet bevæges.

Smerterne vil typisk fortage sig, når leddet er varmet op og kommet i gang. Smerterne vil dog komme igen ved langvarig belastning. Generne ved slidgigt kan lindres, men slidgigt kan kun fuldstændig kureres ved at udskifte leddet med et kunstigt led, hvilket kun gøres i meget svære tilfælde. Det har vist sig, at fysisk træning, der styrker musklerne omkring leddet, kan reducere smerterne. Et vægttab, er også et effektivt våben mod smerterne, hvis man er overvægtig. Der findes også lægemidler, som kan lindre symptomerne.

Forskellige typer smertestillende midler kan hjælpe, og en del med slidgigt har også glæde af lægemidlet glucosamin.

Leddegigt rammer oftest kvinder

Leddegigt er også en udbredt gigtlidelse. Den rammer omkring 1% af den danske befolkning og forekommer tre gange oftere hos kvinder end hos mænd. Leddegigt er en kronisk inflammation (betændelse) i leddene, der skyldes en fejl i immunsystemet, som medfører, at kroppen bekæmper sine egne celler i leddet. Sygdommen viser sig oftest i 40-60 års alderen, men kan også ramme andre aldersgrupper. Symptomerne kan ligne symptomerne på slidgigt, men smerterne fortager sig ikke, når leddet bliver varmet op, og hævelsen af leddet er som regel ledsaget af varme og rødmen.

Leddegigt kan ikke helbredes, men symptomerne kan lindres med medicin. Der findes både lægemidler, der hæmmer sygdommen i at udvikle sig, og lægemidler, der bekæmper inflammationen og er smertestillende. Fiskeolieprodukter, der indeholder omega-3 fedtsyrer, har også vist sig at have en gavnlig virkning - især på morgenstivhed i leddene.

I behandlingen af gigtsmerter har der været tradition for at anvende lægemidler som ibuprofen og diclofenac, og de bruges også stadig. Men det har vist sig, at paracetamol ofte er ligeså effektivt, hvis det tages fast hver dag. Paracetamol kan være en fordel, da det giver færre bivirkninger. Ved mere alvorlige gigtsmerter kan det være nødvendigt med stærkere smertestillende midler, som for eksempel tramadol - måske i kombination med paracetamol.

Oplever man symptomer på gigt, er det altid en god idé at tale med sin læge. Lægen kan hjælpe med at bestemme det videre behandlingsforløb - om det er medicinsk lindring eller om man skal henvises til videre behandling. Du er selvfølgelig også altid velkommen til at spørge os på dit apotek.

Få mere faglig viden her

Tilbage til toppen