Stress påvirker din fordøjelse negativt

”Når kamp-eller-flugt-reaktionen opstår i kroppen, bliver prioriteterne brugt på bevægemusklerne og fordøjelsen bliver nedprioriteret,” fortæller ekspert i livsstilsforandringer Birgitte Nymann. Kroppen prioriterer musklerne, hormonsystemet og stofskiftet, så det er parat til hurtig reaktion: at tage kampen op eller komme af vejen.

Sådan påvirker stress din fordøjelse

Stress påvirker fordøjelsen – uanset om vi bemærker det eller ikke, lyder det fra Birgitte Nymann, der til dagligt underviser, holder foredrag og skriver bøger om stress og sundhed. Hun fortæller, at der findes to typer af stress. Akut stress og kronisk stress.

Akut stress

Den akutte stress er kortvarig og helt naturlig. Ved akut stress udvindes mere adrenalin, musklerne arbejder hurtigere og kroppen afgiver væske. Du kender det måske, hvis du er nervøs og ofte skal på toilettet.

Kronisk stress

Ved langvarig og kronisk stress, ændres kroppens prioriteter. Fordøjelsen kræver meget energi og kroppen nedprioriterer fordøjelsen for at spare på energien. Den bruger ikke energi på noget, der kan stjæle kræfterne fra kampen eller flugten. ”I dag står vi ikke overfor udfordringer, der kræver flugt eller kamp ligesom stenaldermanden, men kroppen kan ikke kende forskel. Stress i hverdagen forårsaget af økonomi, sociale udfordringer, arbejdspres eller andet, gør nøjagtigt det samme ved kroppen. Fordøjelsen går i stå og kroppen holder på sit fedt,” siger Birgitte Nymann. Den kroniske stress kan give en lang række symptomer såsom hovedpine, koncentrationsbesvær, søvnproblemer, væskeophobninger, forstoppelse og overvægt.

Stress øger risikoen for overvægt

Stress kan påvirke hormonbalancen, herunder frigivelsen af stresshormonet kortisol. Kortisol spiller en rolle i reguleringen af stofskiftet, og når det har været forhøjet over længere tid på grund af stress, kan det give øget deponering af fedt – især omkring maven.

I nogle tilfælde øger stress også appetitten og kroppen hungrer efter mere sukkerholdige fødevarer, da sukker frigiver neurotransmittere i hjernen, der giver en følelse af velvære og midlertidigt lindrer stressen. Det kan føre til overspisning og vægtøgning over tid.

Stressmave giver ondt i maven

Det er individuelt, hvordan kroppen reagerer på stress. Typiske tegn på stressmave er oppustethed, kramper, smerter, diarre eller forstoppelse. Mavesmerterne kan variere fra let ubehag til mere alvorlige smerter omkring maven. Du kan også opleve problemer med for lidt eller for meget mavesyre, der giver halsbrand og sure opstød. Stressmave er ikke farligt, men kontakt straks lægen, hvis du oplever blod i afføringen, ufrivilligt vægttab eller gentagne opkastninger.

>> Midler mod halsbrand og mavesyre

Førstehjælp til en stresset mave

Der findes ingen mirakelkur for ondt i maven ved stress. Det er kroppens måde at reagere og afhjælpe stressen på. For at komme stressmaven til livs, skal du finde årsagen til, hvorfor du er stresset. ”Ved at tage hånd om fysikken, kan det give energi og overskud, så det bliver nemmere at overskue de problemer eller udfordringer, der ligger bagved,” pointerer Birgitte Nymann. Hun kommer med tre råd til, hvordan du kan tage hånd om en stresset krop.

Motion:

”Det er helt fantastisk at bevæge sig. Den stressede krop er sat op til, at den skal i kamp eller på flugt, og der er bevægelse simpelthen så gavnligt. Gå eller parkér bilen lidt længere væk, hvis du kører på arbejde. Gå til de ting du kan. Bare det, at du flytter dig fysisk – at hjernen får lov at flytte sig – gør en stor forskel. Pas på, at det ikke bliver en yderligere stressfaktor og noget, der også skal klares. Motionen skal være et frirum”

Rigeligt væske:

”Stresshormonet kortisol øger urinproduktionen, så det er vigtigt at få rigeligt væske og mere vand end kaffe. Det er især vigtigt, hvis du døjer med diarre eller forstoppelse”

>> Shop håndkøbsmedicin mod tarmbesvær og fordøjelsesproblemer 

Husk at spise:

”Husk at spise og hold dig til hovedmåltiderne, så fordøjelsen får ro. Det er godt med spisepause fra 19-07. Det kan give ro. Det tager – helt generelt – 8 timer for maden at komme fra mund til bund, og med en spisepause får kroppen 4 timer, hvor fordøjelsen får ro, tarmbakterierne kan arbejde og tarmslimhinden kan blive opbygget igen. Det gør underværker for dem, der er sensitive i deres fordøjelse”

Find årsagen til stress

Hvis du har været stresset gennem længere tid, kan det være svært at mærke i kroppen. Hjernen vænner sig til, at stresstilstanden er det normale og registrerer derfor ikke faren.

Netop derfor kan erkendelsen af stress ofte være svær, men ikke desto mindre er den vigtig. Det første skridt er at stoppe op i tide. Oplever du symptomer på stress, er det noget, du skal tage alvorligt. Det er hverken godt for krop eller sjæl at være i en stresset tilstand.

Du bør rådføre dig med din læge, hvis du oplever stress eller mavesmerter over længere tid.