Hunnerne er de værste – undgå myggestik

Sværmende, stikkende, blodsugende ... hunmyggen har et festmåltid, når hun suger blod hos mennesker. Hun skal bruge blodet til at lave æg og er villig til at flyve langt for dette formål. De fleste vil sikkert helst være fri for at hjælpe hunmyggen med sit forehavende og undgå det generende myggestik.

I sensommeren er myggene stadigt aktive og på jagt efter et blodmåltid, og særligt i de tidlige morgentimer og om aftenen risikerer du at få myggestik. Myggen tiltrækkes af din kropslugt, varme og udåndingslugt. Den bruger sine små "antenner" til at lugte sig frem til sit bytte og kan lugte dig på helt op til 50 meters afstand*.

Kemisk stof i huden

Når hunmyggen stikker dig, gennemborer den huden og stikker en lille snabel ind. Den sprøjter et kemisk stof ind under huden, hvilket forhindrer blodet i at størkne. Så har hunmyggen frit spil til at suge blodet op – og efterfølgende er det samme kemiske stof, der giver generne ved myggestikket.

– Hvis en hunmyg er i gang med at stikke, er det en god idé at lade den gøre arbejdet færdigt. Det er muligvis ubehageligt, men myggen trækker noget af det kemiske stof med ud igen, så generne ikke bliver så store, som hvis du vælger at klaske myggen med det samme, fortæller apotekspersonalet.

Fra lette til alvorlige reaktioner

Et myggestik er som regel ufarligt på vores breddegrader. De fleste mennesker har prøvet at blive stukket af en myg og oplevet symptomer som rødme, hævelse, kløe og en smerte i området for stikket. Symptomerne kan variere alt efter, hvor på kroppen du er blevet stukket, og hvor følsom du er over for myggestik.

Nogle mennesker får en allergisk reaktion, hvis de får et myggestik, da de har dannet antistoffer over for proteinstoffet i myggenes spyt. Allergikere vil opleve en smule kraftigere symptomer end ikke-allergikere. Ved de mere alvorlige reaktioner vil der være tale om symptomer som blå mærker omkring stikket, nældefeber på kroppen, større områder med hudkløe, hudskader og hævede lymfeknuder.

Hvis man oplever en kraftig allergisk reaktion på myggestik, er det afgørende at opsøge en læge. Hvis man oplever meget alvorlige reaktioner som fx voldsomme hævelser på andre steder end selve myggestikket (anafylaktisk shock), bør man søge en læge omgående.

Tag dine forholdsregler

Du kan tage dine forholdsregler for at undgå myggestik ved bl.a. at dække kroppen til, sætte myggenet op, holde dig borte fra søer og vandløb om aftenen og holde en god personlig hygiejne. Myggemidler kan fås til at sprøjte eller smøre på huden, og nogle midler kan sprayes på eksempelvis et bukseben. Midlerne virker afskrækkende på myggen, da midlet blokerer for myggens evne til at registrere blodkilden.

Hent hjælp på apoteket

På apoteket er der altid hjælp at hente, når det gælder myggestik. Både i forhold til at forebygge og lindre. Apoteket tilbyder faglig rådgivning om alt fra giftsugere, over kløestillende og desinficerende præparater til såret – og som kunde er man altid sikret godkendte midler på apoteket:

– Med forholdsvis enkle midler kan du gøre det sværere for hunmyggen at finde frem til dig. Du kan eksempelvis sløre din kropslugte med et myggemiddel, som indeholder duftstoffer, der forvirrer og afskrækker myggen. Hvis du alligevel bliver stukket, kan du på apoteket få kløestillende og desinficerende midler i form af cremer, stifter eller tabletter, udtaler apotekspersonalet.

Vil du vide mere? Kontakt dit lokale apotek.

Gode råd mod myggestik

• Dæk kroppen til, så myggen ikke har et sted at stikke
• Undgå at opholde dig ved søer og vandløb, specielt om aftenen
• Sørg for en god personlig hygiejne, da myg tiltrækkes af sved og kropslugte
• Sæt et myggenet op over din seng
• Brug myggemidler på udækkede områder
• Myg yngler i stillestående vand. Sørg derfor at tømme urtepotter, fuglebade, foderskåle osv.

Kilder: www.netdoktor.dk, www.naturstyrelsen.dk, www.mst.dk og www.sundhedsguiden.dk

*Se artiklen "Myggenes festmåltid" på www.naturstyrelsen.dk