Astma, allergi, høfeber, forkølelse

Myggestik: Sådan virker antihistamin mod kløe

Du kender sikkert situationen. Bedst som du skal nyde en lun sommeraften i haven, på terrassen eller ved en skovsø, dukker de forbistrede myg op med deres sværmeri, summen og irriterende myggestik, som kan give kløe, hævelse og allergiske reaktioner.

Myggene tiltrækkes af dine kropslugte og jagter et lille blodmåltid i det fugtige sommervejr – for senere at kunne lægge deres æg. Herunder kan du læse mere om hvorfor din hud reagerer og hvordan man får myggestik til ikke at klø. Læs apotekerens gode råd mod myggestik nederst på siden.

Allergisk reaktion ved myggestik

Myggen, nærmere bestemt hunmyggen, er et gådefuldt væsen, der med sit myggestik eller bid kan skabe forskellige allergiske reaktioner i din krop. Nogle mennesker får kun et lille mærke af myggestikket, som snart forsvinder igen, mens andre mennesker må døje med en længerevarende kløe, hævelse og irritation i huden:

Vi er disponeret meget forskelligt i forhold til myggestik. De individuelle gener afhænger blandt andet af, hvor mange gange i livet vi er blevet stukket af myg, og om vi derved har opbygget en naturlig forsvarsmekanisme mod myggestikket. I de fleste tilfælde er stikket harmløst, men enkelte kan få en voldsom allergisk reaktion, udtaler apotekspersonalet.

Avanceret blodsuger

Myggen finder et passende sted på huden og stikker et mikroskopisk hul med en slags "stilet", der søgende borer sig ned i huden og sprøjter anti-koagulerende spyt ind. Det sørger for, at dit blod ikke størkner, så myggen kan suge blodet ud. Spyttet indeholder enzymer, som er proteiner, og dem reagerer vi forskelligt på*.

Myggens spyt kan skabe en mindre eller større allergisk reaktion i kroppen. Spyttet påvirker et af kroppens signalstoffer, histamin, der er bundet til de såkaldte receptorer (kaldet H-receptorer). Denne reaktion kan sammenlignes med andre velkendte overfølsomhedsreaktioner som eksempelvis høfeber eller nældefeber.

Antihistamin modvirker kløe fra insektbid

Med lægemidlet antihistamin kan man modvirke og hæmme histamins negative indvirkning på kroppen. Antihistaminet har den egenskab, at det sætter sig på H-receptorerne og dermed forhindrer histamin i at nå receptoren, så den allergiske reaktion bliver dæmpet eller forhindret.

I praksis vil tilførsel af antihistamin betyde at også risikoen for kløe bliver mindsket væsentligt. Kløe i forbindelse med myggestik er ikke blot ubehageligt, men kan give uheldige sideeffekter som sårdannelse på grund af, at man kradser i området omkring selve myggestikket.

Hvis du i forvejen ved, at din krop reagerer mod myggestik, er det en god idé at tage dine forholdsregler for at undgå de værste gener. Du kan eksempelvis mindske kløe og hævelse ved at tage tabletter med antihistamin eller være beredt mod myggene ved at påføre creme, gel eller spray med antihistaminmiddel i sæsonen.

Apotekerens 8 gode råd mod myggestik

  1. Vask myggestikket med sæbe og vand. Køl det eventuelt ned med isterninger i en vaskeklud
  2. Hold det stukne område i ro lige efter myggestikket, og gerne opad, så der ikke kommer unødig hævelse i området
  3. Brug creme eller gel med lokalbedøvende effekt eller et antihistaminmiddel med kløedæmpende virkning
  4. Sørg for en god personlig hygiejne, da myg tiltrækkes af sved og kropslugte
  5. Dæk kroppen til, så myggen har svært ved at finde et sted at stikke
  6. Undgå at opholde dig ved søer og vandløb, især om morgenen og aftenen
  7. Sæt eventuelt et myggenet op over sengen for at undgå myggestik om natten
  8. Myg yngler i stillestående vand. Sørg derfor at tømme urtepotter, fuglebade, foderskåle osv.

 

Kilder: www.netdoktor.dk, www.videnskab.dk og www.pestlex.com

 


* Se artiklen "Hvorfor klør myggestik?" på www.videnskab.dk.

Få mere faglig viden her

Tilbage til toppen