Har du et flåtbid? Vær opmærksom på disse symptomer

Du kan blive bidt af en flåt hele året, men risikoen er størst, når temperaturerne stiger, og nattefrosten slipper sit tag. Bliver du bidt af en flåt, kan du blive smittet med farlige sygdomme. Husk derfor at være opmærksom på symptomerne og din krops reaktioner.

Der er ikke noget som en god tur i skoven, når foråret og sommeren rigtigt rammer. Endelig er det tid til at smide de lange bukser og lukkede sko og få lidt sol og varme på kroppen. Vi mennesker er dog ikke de eneste, der nyder de varmere temperaturer. Det gør flåterne også, og selvom de er aktive hele året, er kombinationen af varme og bar menneskehud de perfekte betingelser for flåten.

Særligt skal du være opmærksom, når du færdes fugtige og skyggefulde steder med højt græs, krat, moser og skovområder med rådyr. Det er flåtens foretrukne levesteder.

Skovflåten har tre udviklingsfaser: Larve, nymfe og voksen. Særligt nymfen, der er ca. 2 mm og kendetegnet ved fire par ben, er til gene for mennesker. De er svære at se med det blotte øje og kan sprede farlige sygdomme, fordi de i larvestadiet har suget blod fra smittede smådyr som mus.

Tiltrækkes af lugt og varme

Flåter reagerer på temperatur, lugt og bevægelse, hvilket er årsagen til, at nogle personer oplever mange flåtbid, og at vi oftere bliver bidt på varme sommerdage. Den bider sig fast, hvor huden er tynd, ofte på lægge, i knæhaser og lysken, men det er også vigtigt at være opmærksom på området omkring kønsdelene, hvor den let kan finde en varm fold at gemme sig i. 

Flåtens spyt virker lokalbedøvende, og derfor mærker du sjældent at blive bidt. Mange opdager det først, når flåten er gået i gang med at suge blod og er blevet større. Når den efter nogle dage har suget nok blod, falder flåten af. Den kan dog blive siddende i op til 14 dage. 

>> Læs mere om insekter, der bider og stikker her

Hvordan ser et flåtbid ud?

Er du lige blevet bidt af en flåt, kan du se den med det blotte øje som en lille, mørk plet eller hudflap på huden. Først er den lille, 1-2 mm, men efterhånden som den suger blod, vokser flåten, og du vil nemmere kunne skelne kroppen og benene. Det er helt normalt, at huden omkring biddet hæver op og kløer, men det er vigtigt, du fjerner flåten, så snart du opdager den.

Når du har fjernet flåten, vil du ofte have et lille rødt mærke efterfølgende, det er helt normalt og ganske ufarligt. Det du skal være særligt opmærksom på er, om området ændrer udseende, og om der opstår rødme og udslæt. Et rødt, ringformet udslæt kan være tegn på borrelia, og mistænker du smitte, skal du kontakte lægen hurtigst muligt.

Udslættet vil som regel vise sig 1-2 uger efter, du er blevet bidt, men det kan komme helt op til 30 dage efter, og derfor er det vigtigt, du jævnligt tjekker området og holder øje med symptomer.

Hvordan fjerner man en flåt?

Det er vigtigt, at du fjerner flåten, så snart du opdager den. Det gør du nemmest med en speciel flåttang, der fås på dit lokale apotek. Det er vigtigt, at du får fat om flåten så tæt på huden som muligt og trækker den af. Er du i tvivl om, hvordan du bruger en flåttang, er du altid velkommen til at spørge apotekets personale.

Hvis flåtens munddele bliver siddende, skal du ikke være nervøs. De vil selv falde af med tiden, og det er ikke forbundet med risiko for sygdomme. Det vigtigste er at få fjernet selve flåten og være meget opmærksom på området omkring biddet i den følgende måned. Når flåten er fjernet, renses området med desinficerende middel.

>> Her kan du finde apotekets produkter til insektbekæmpelse

Er du smittet med borrelia?

Det sker heldigvis ganske sjældent, at mennesker bliver smittet med farlige sygdomme af et flåtbid. Det skønnes, at kun 2% af alle bid fører til smitte, men du skal altid være yderst opmærksom, hvis du er blevet bidt af en flåt.

Både bakterier og vira kan overføres ved flåtbid. Den mest kendte sygdom er borreliose, der skyldes bakterien borrelia. Den overføres først 24 timer efter bidet, og det første tegn er typisk et ringformet, rødt udslæt på størrelse med en femkrone omkring bidstedet. Dog kan du også være smittet med borrelia uden at opleve udslæt.

De øvrige, typiske symptomer er feber, træthed og smerter i hoved og ryg. Mistænker du, at du er smittet med borrelia, skal du straks kontakte din læge.

Skovflåten kan desuden overføre sygdommen TBE (flåtbåren hjernebetændelse). Det er en virussygdom, der starter med influenzalignende symptomer. I nogle tilfælde kan sygdommen udvikle skader på centralnervesystemet og give lammelser. Generne forekommer i uger og op til måneder efter et flåtbid. TBE er meget sjælden og kan ikke behandles, dog kan man vaccinere mod den.  

Forebyggelse af flåtbid

Den bedste forebyggelse mod flåter er at tjekke tøj og hud grundigt efter et besøg i skov og natur. Vær opmærksom på at undersøge hele kroppen, da flåter ofte sætter sig varme steder som ved lysken, armhuler, knæhaser og hårbunden. Især hos børn, skal du være opmærksom på hovedbunden og området bag ørerne.

Er du nervøs for at blive bidt af en flåt, skal du dække dig til, inden du bevæger dig ud i områder med græs samt skove med rådyr. Lange bukser, høje strømper, gummistøvler og langærmede bluser. Desuden kan myggemidler på hud og tøj reducere angreb fra flåter. 

Hvad er forskellen på flåter og tæger?

Der er mange, der fejlagtigt sammenligner flåter og tæger, men der er stor forskel på de to dyr. Flåten er en mide, der suger blod og kan overføre farlige sygdomme som borrelia og TBE (flåtbåren hjernebetændelse).

En tæge er derimod et insekt, der oftest lever af plantesaft og andre insekter. Der findes dog én enkelt blodsugende tæge i Danmark, væggelusen (cimicidae), men generelt er tæger i Danmark ganske ufarlige for mennesker.

Pas også godt på dit kæledyr

Flåter bider ikke kun mennesker, men sætter sig også gerne på dyr og kan overføre sygdomme på lige fod som på mennesker. Det er derfor vigtigt, at du regelmæssigt tjekker din hund og kat for de små blodsugere. Opdager du en flåt, skal den straks fjernes, enten med en flåttang eller en pincet.

 

Kilder: Naturstyrelsen, Statens Serum Institut, sundhed.dk, naturguide.dk

FAQ