Sådan påvirker alkohol din krop
Har man sagt december, må man også sige julefrokoster, god mad og rigelige mængder alkohol. Danskere drikker generelt mere i julemåneden, men for meget alkohol påvirker din krop negativt, og den skal bruge tid på at restituere.
Øl, snaps, portvin og sprut. December måned er fyldt med sociale arrangementer, og for mange danskere hænger de traditionsrige julefrokost med kollegaer og venner uløseligt sammen med rigelige mængder alkohol til at skylle al den fede mad ned.
Mens alkohol i små doser i flere forskellige forskningsprojekter faktisk er koblet sammen med en nedsat risiko for at udvikle flere alvorlige sygdomme, så er alkohol i store mængder indiskutabelt meget skadeligt for vores krop og organer. Det påvirker desuden vores hjerne og dømmekraft, så vi mister kontrollen og kan komme slemt til skade. Det er derfor vigtigt at passe godt på, også til julefrokosten.
Sådan påvirker alkohol din mave
Når vi drikker alkohol, sætter vi vores mave og fordøjelsessystem på overarbejde. Alkohol har flere negative konsekvenser for organer og tarme og bevirker blandt andet, at vores mavesæk tømmer sig langsommere end normalt. Det kan give en følelse af oppustethed, og maven bliver stenhård.
Derudover kan alkohol være kvalmefremkaldende og gøre, at du kaster op. Alkohol er en form for giftstof, og det påvirker kvalmecentret, fordi kroppen ønsker at skille sig af med det. Men du kan også kaste op, fordi det kan være svært at komme af med mad, alkohol og mavesyre, når mavesækken tømmer sig langsommere.
Mange oplever dagen efter indtag af alkohol, at maven driller, og man får diarre. Det sker, fordi alkoholen trækker væsken væk fra resten af kroppen og leder det ind i tarmene. Når vi har væske i tarmene, gør det afføringen mere flydende. Derudover generer alkohol mavens slimhinder og mavesyreproduktionen, der påvirker vores fordøjelse og afføring.
Det er ligeledes normalt at blive dehydreret af at drikke alkohol, fordi det er vanddrivende og hæmmer vores evne til at holde på vandet. Det betyder, at vi tisser oftere end normalt, når vi er påvirkede af alkohol, hvilket kan dehydrere os og give symptomer som tørst, svimmelhed og hovedpine.
Sådan påvirker alkohol din hjerne
Har du prøvet at vågne dagen efter en våd aften og føle en altoverskyggende tristhed? Mens alkohol gør os opstemte, mens vi drikker, kan følelsen vende til det negative dagen derpå, når trætheden melder sig, og søvnen ikke har været optimal.
Når vi drikker alkohol, påvirker det vores hjerne på flere forskellige måder. Drikker du for store mængder, kan du opleve at få blackouts, hvor du ikke kan huske, hvad du har lavet i løbet af aftenen. Det er ikke bare meget ubehageligt, men kan også være potentielt farligt, fordi du ikke er i kontakt med egen dømmekraft og kritiske sans, når du har fået så meget alkohol. Vi kan desuden have svært ved at mærke varme og kulde, og det kan være meget farligt, eksempelvis på en kold decembernat, hvis man ikke er klædt ordentligt på.
Derudover kan alkohol kobles på følgevirkninger som reduceret koncentrationsevne, hæmmet korttidshukommelse, nedsat indlæringsevne og øget aggressivitet.
Alkohol kan gøre dig alvorligt syg
Ønsker du at passe godt på dig selv og din krop, er det en god idé at følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger om alkoholforbrug:
- For voksne over 18: Højst 10 genstande om ugen og 4 genstande på én dag
- Under 18: Lad være med at drikke alkohol
- Mellem 18-25: Vær særlig opmærksom på ikke at overskride anbefalingerne
- Gravid eller prøver at blive det: Drik ikke alkohol
- Ammende: Vær forsigtig med at drikke alkohol
Drikker man for meget alkohol øger det risikoen for flere typer kræft, forhøjet blodtryk, demens, hjerteproblemer samt sygdomme i lunger, knogler og mave/tarme. Kvinder er mere udsatte for alkoholrelaterede sygdomme end mænd, blandt andet brystkræft, som er den mest udbredte alkoholrelaterede kræftform.
Små mængder kan gavne
Vi ved, at det er skadeligt for kroppen at drikke store mængder alkohol. Men rent faktisk viste et nyere forskningsprojekt, at alkohol i små mængder kan være med til at rense hjernen og dermed forebygge demens og Alzheimers.
Alkoholen skyller affaldsstoffer væk fra hjernen, blandt andet to proteiner, der er forbundet med de to sygdomme. Forskningsprojektet er ét i rækken af flere, der har bevist de positive effekter ved et dagligt indtag af små mængder alkohol. Hvilken mængde, der kan have gavnlig effekt, er dog forskelligt fra person til person og afhænger af blandt andet sociale forhold, alder, og om du bor i byen eller på landet. Det er desuden set koblinger mellem et lille forbrug og en nedsat risiko for hjertekarsygdomme, flere former for kræft, type-2 diabetes og galdesten.
Kilder: Alkohologsundfund.dk, dr.dk, sundhed.dk, sst.dk, netdoktor.dk
Når vi drikker alkohol, påvirker det store dele af vores krop. Hjernen kan opleve blackouts, hvor vi ikke kan huske, hvad vi har lavet, mens vi har været påvirkede af alkohol. Vi kan også opleve tristhed og tunge tanker dagen derpå. Desuden påvirker alkohol vores mave og tarme – maven tømmer sig langsommere, når vi drikker, og det kan give forstoppelse og kvalme. Desuden oplever flere diarre og dehydrering dagen derpå, fordi alkoholen dræner kroppen for væske.
Alkohol sløver nerverne og hjernen, og vi har derfor svært ved at registrere temperaturer, når vi er påvirkede af alkohol. Derudover får vi svært ved at koordinere vores bevægelser, og fulde mennesker vil ofte have klodsede bevægelser, vælte over deres egne ben og virke aggressive.
Leveren forbrænder cirka 95 % af den alkohol, vi drikker. At vi skulle kunne få alkohol til at fordampe hurtigere ved at gå i sauna, løbe, drikke kaffe eller gå i et koldt bad er desværre en skrøne. Alkoholen forlader først vores krop, når leveren har forbrændt den.