Ondt i ryggen men ingen diagnose? Du må ikke give op

Hvis du har levet en årrække med ondt i ryggen uden diagnose, er det måske naturligt at give op på en forklaring og i stedet passe på ryggen under hverdagens aktiviteter. Men det er ikke den rigtige strategi. Specialist i rygsmerter Thorvaldur Palsson kommer her med gode råd til at håndtere smerterne.

De fleste har nok prøvet at have ondt i ryggen. Men vidste du, at det er den mest udbredte sygdom i Danmark og samtidig den sygdom, der fører til flest lægebesøg og indlæggelser? Alligevel er der en del med rygsmerter, hvor der aldrig er fundet en diagnose eller anden klar årsag. De bliver kastebolde mellem læger, fysioterapeuter, kiropraktorer og andre eksperter, uden at deres problemer forsvinder.

”Det kan give grund til at give op på at få en forklaring. Men selv om man ikke nødvendigvis kan få en specifik forklaring på, hvorfor man har ondt i ryggen, betyder det ikke, at man ikke kan få det bedre, siger Thorvaldur Palsson, der er praktiserende fysioterapeut ved Apex Fysio i Aalborg og forsker ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi ved Aalborg Universitet.

Ryggen er skabt til at blive brugt

En af de store faldgruber, når du har haft ondt i ryggen i længere tid, er at lægge dig syg med rygsmerter eller at undgå at bevæge ryggen. Smerter i akutfasen er ofte et signal om, at noget at galt. Så det er naturligt at passe ekstra på, når du for eksempel lige har fået et hold i ryggen under havearbejde. Men at aflaste ryggen over længere tid er ikke den rette strategi.

”Det er en forståelig strategi, når man ikke ved, hvad årsagen til rygsmerterne er. Den akutte smerte kan man sammenligne med, når du vrider om på anklen. Her vil du typisk humpe rundt de første par dage og gradvist vende tilbage til at gå normalt. Det er lidt det samme med ondt i ryggen. Efter de første par dage er det vigtigt, at du begynder at bevæge ryggen normalt igen. Ofte ser man, at dem som døjer med smerter i mange år, efter eksempelvis et hold i ryggen, har svært ved at bevæge ryggen, og at de ofte er bange for at skade ryggen, hvis de belaster den for meget. Jo længere tid, man undgår at bevæge ryggen som normalt, jo længere tid kan det tage at komme over smerterne,” forklarer Thorvaldur Palsson.

Selvom det ikke lyder logisk, så fortæller han, at den bedste kur mod ondt i ryggen faktisk er at bevæge ryggen.

”Hvis du er blevet undersøgt, og der ikke er tegn på sygdom i forbindelse med rygsmerterne, så er det bedste at bevæge ryggen. Ryggen er stærk, den er skabt til at bevæge sig, og den kan langt mere, end du tror. Prøv for eksempel at bruge ryggen under hverdagsaktiviteter og bevæg den i forskellige retninger, selv om du har undgået det i et stykke tid,” forklarer Thorvaldur Palsson og tilføjer:

”Nogle gange kan opgaven føles for hård, som for eksempel at bære noget tungt eller løfte noget fra gulvet. Her ser vi ofte, at forklaringen til dels kan ligge i at kroppen begynder at overkompensere, hvor vi bruger flere kræfter, end opgaven egentlig kræver. Det kan bidrage til, at smerterne i ryggen varer ved eller forværres.”

Motion mod ondt i ryggen, der gør dig glad

Ligesom alle andre har mennesker med ondt i ryggen også gavn af at motionere. Thorvaldur Palsson opfordrer til at supplere de daglige aktiviteter med en træningsform, som giver dig energi, som du kan lide at lave, og som motiverer dig.

”Der er ingen øvelser eller træningsprogram, der er bedre end andre, når det kommer til behandling eller forebyggelse af rygsmerter. I stedet handler det generelt om at bevæge dig og finde en træningsform, du kan lide, der giver dig sved på panden og giver dig en god følelse bagefter. Det kan være en sport, fitness eller lange gåture. Når du dyrker motion, bliver ryggen også brugt på den måde, som den er designet til. Samtidig med at motion kan give energi og overskud, er det velkendt fra forskningen, at motion har en positiv indvirkning på smerter,” forklarer han.

Opsøg selv en specialist

Hvis ingen af ovenstående råd virker, anbefaler Thorvaldur Palsson, at du selv finder en specialist på området.

”Vi er et par håndfulde specialister rundt i landet, der ikke laver andet en at afhjælpe rygsmerter, men det er vigtigt at finde en specialist, der kigger på helheden. Hver person er unik, og der findes ingen generel opskrift. Så hvis forskellige behandlingstilbud lyder for gode til at være sande, så er det typisk også tilfældet. Som specialister vil vi altid kigge på, hvordan vi kan hjælpe patienten til selv at håndtere og mindske sine smerter i hverdagen og opnå en bedre funktionsevne.”

 

Gode råd til at mindske smerter ved ondt i ryggen

1. Find en motionsform, der giver dig glæde, sved på panden og en god følelse i kroppen bagefter. Det handler blot om at få rørt kroppen regelmæssigt.

2. En sund og varieret kost, motion, en god nattesøvn og at reducere stress kan gøre stor forskel for oplevelsen af smerter generelt, uanset hvor smerterne kommer fra.

3. Ryggen er stærk og skabt til at bevæge sig. Bagover, forover og til siderne. Hvis du undgår bestemte bevægemønstre, fordi du eksempelvis er bange for at bevæge dig eller få mere ondt i ryggen, kan dette i sig selv forlænge perioden med smerter.

4. Smertestillende medicin kan være godt ved akutte smerter, eller på dage hvor smerterne fylder mere. Forskningen har dog vist, at brug af smertestillende medicin for ondt i ryggen ikke er løsningen på den lange bane.

5. Hvis ovenstående ikke er nok, bør du opsøge en kvalificeret fagperson – enten gennem din læge eller ved selv at kontakte sundhedsfaglige personer med erfaring og ekspertise inden for rygområdet.

 

Fakta om rygsmerter i Danmark

• Hvert år oplever halvdelen af alle danskere at have ondt i ryggen, og ca. 880.000 er meget generet af smerter.
• Danskere, der har ondt i ryggen, går 5 gange så ofte til lægen, som personer uden ondt i ryggen. De har 3,3 millioner flere besøg hos lægen, er indlagt 11.000 gange om året og har 73.000 ambulante hospitalsbesøg.
• Lænderygsmerter er den hyppigste årsag til, at danskere ikke kan gå på arbejde, og 39 % af de sygemeldte bliver afskediget inden for 10 måneder fra deres første sygedag.

Kilde: ’Sygdomsbyrden i Danmark’ af Statens Institut for Folkesundhed