Hvorfor rammer Roskilde-syge så hårdt?

Hvert år rammes tusindvis af danskere af en madinfektion, der i de fleste tilfælde skyldes dårlig køkkenhygiejne eller dårlig personlig hygiejne. Op mod halvdelen af sygdomsudbrud fra fødevarer i Danmark skyldes norovirus eller på godt dansk Roskilde-syge, da det første registrerede udbrud var i Roskilde i 1936*.

Norovirus er yderst smitsom og medfører ofte udbrud. Smitten opstår som regel, når mange mennesker er samlet indendørs som eksempelvis på hoteller, restauranter, arbejdspladser eller i daginstitutioner. Her kan smitten med norovirus hurtigt ske fra person til person og gennem forurenede overflader i forbindelse med fødevarer.

– Der er mange, der kommer ind på apoteket med et maveonde, der trænger til akut lindring. Mistanken er ofte rettet mod en eller flere fødevarer, der er indtaget ved en sammenkomst et par dage tidligere. Det bliver især klart, hvis der pludseligt er mange andre fra selskabet, der døjer med præcis de samme svære symptomer, fortæller apotekspersonalet.

Roskilde-syge er ikke for sarte sjæle (og maver). Virus er meget smitsom og giver kvalme, voldsom opkastning, vandig diarré, mavepine og mavekramper. Desuden oplever mange et stort og pludseligt væsketab, som især børn, ældre og mennesker med nedsat immunforsvar skal være særligt opmærksomme på. Dehydreringen kræver, at der skal kompenseres med et stort væskeindtag.

Intenst sygdomsforløb

At Roskilde-syge er en hård omgang skyldes de udtalte symptomer og det intense sygdomsforløb. Der går typisk fra 12 til 48 timer fra smitte til udbrud, hvorefter man kan være syg i 24 til 60 timer. Op mod 80% af de smittede ender med at blive syge – og dermed at kunne videreføre smitten. Håndteringen af fødevarer er ifølge Fødevarestyrelsen den primære årsag til smittespredning:

– Virus kan forurene fødevarerne i alle led fra produktion til servering. Det sker oftest, fordi der er brugt forurenet vand, eller en syg medarbejder har overført smitte. Ud over smitte fra fødevarer, som er forurenet hos producenten eller under transport, er der også eksempler på sygdomsudbrud med norovirus, hvor syge køkkenmedarbejdere har forurenet maden under tilberedning**.

 

Forebyggelse af Roskilde-syge

Norovirus er en hårdfør virus, der blandt andet tåler indtørring og håndsprit. Derfor er det afgørende at begrænse videresmitte med en grundig rengøring med klorholdige desinfektionsmidler, fjernelse af alle mistænkelige fødevarer, hyppig håndvask med varmt vand og sæbe – og i storkøkkener eller restaurantkøkkener at rengøre efter fødevaremyndighedernes særlige retningslinjer. 

Som privatperson skal man naturligvis ikke tilberede mad til andre, hvis man er blevet syg af norovirus. Det er særligt vigtigt at holde et højt hygiejneniveau i hjemmet med hyppig håndvask, rent tøj, rengøring og ekstra opmærksomhed på at skylle frugt og grønt grundigt, koge frosne bær og indtage maden med rengjort bestik.

 

Tag på apoteket

På apoteket kan du altid hente gode råd og relevante produkter, der kan være med til at forebygge og lindre Roskilde-syge:

– Det er ikke muligt at helbrede Roskilde-syge, men vi har en række forskellige produkter og gode råd, der kan være med til at lindre de ubehagelige symptomer. Det kan eksempelvis være produkter mod lettere smerter, midler til regulering af salt- og væskebalancen samt midler mod diarré-symptomer, der bidrager til at genoprette tarmens normale funktion, udtaler apotekspersonalet.

 

Vil du vide mere? Kontakt dit lokale apotek.

 

Gode råd mod Roskilde-syge

• Vask hænder med vand og sæbe efter toiletbesøg og vask ofte hænder under madlavning
• Lav ikke mad til andre, hvis du er eller lige har været syg af Roskilde-syge
• Skyl frugt og grønt grundigt, når du tilbereder maden
• Kog frosne bær i mindst et minut, inden de bruges til f.eks. dessert eller smoothies
• Vær særligt opmærksom på hygiejnen, hvis dine bofæller har Roskilde-syge
• Vær opmærksom på hygiejnen, når du spiser mad fra buffeter
• Hold øje med væskebalancen, hvis du er ramt af Roskilde-syge

* Se ”Norovirus-infektion” på www.ssi.dk(sidst redigeret 14. april 2016).
** Se artiklen ”Norovirus” på www.foedevarestyrelsen.dk(ændret 01.08.2017).

Kilder: www.netdoktor.dk, www.foedevarestyrelsen.dk, www.ssi.dk og artiklen ”Tarminfektion med norovirus” på www.sundhed.dk (fagligt opdateret 25.04.2016).