Se relaterede produkter

Hjælp børnenes tørre hænder

Omkring 15-20 % af alle børn har særlig sart hud, der er presset til det yderste i forbindelse med den øgede fokus på hyppig håndvask. For nogen kan det betyde meget tørre hænder og håndeksem, som kan udvikle sig til en kronisk lidelse. Derfor er mange forældre også bekymrede for de røde og tørre hænder hos deres børn.

Brug fugtighedscreme efter hver håndvask

De tørre hænder hos børnene har fået Sundhedsstyrelsen til at udsende et brev til landets skoler og daginstitutioner, hvor de opfordrer til at skue op for håndcremen.

”Det er vigtigt, at forældre og voksne er ekstra opmærksomme på, hvordan det enkelte barn reagerer på den hyppige håndvask, og vi anbefaler, at både børn og voksne bruger håndcreme,” udtaler Niels Sandø, enhedschef i Sundhedsstyrelsen, i en nyhed på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Børn – og for den sags skyld også voksne – skal gerne bruge fugtighedscreme efter hver håndvask og gøre det til en del af håndhygiejnerutinen. Efter deres anbefalinger skal det gerne være en fed fugtighedscreme på 40-70%, så den trænger dybt ind i huden og virker i længere tid.

God håndhygiejnerutine

Helt naturligt slider det på hudens naturlige barrierefunktion, når hænderne bliver vasket ofte. Huden bliver sårbar, tør, rød og irriteret. Ved brug af håndcreme efter hver håndvask, tilfører du huden den ekstra fugt, som den hungrer efter.

En god håndhygiejerutine indebærer:

  • Vask hænder i lunkent vand, som ikke er for varmt.
  • Gør hænderne våde, før en mild sæbe påføres.
  • Skyl hænderne grundigt og gør dem fri for sæberester.
  • Dub hænderne tørre efter vask.
  • Tilfør hænderne en fed håndcreme efter hver håndvask.
  • Tilfør hænderne en fed håndcreme inden sengetid.
  • Vælg en håndcreme og håndsæbe, der er uden parfume og unødvendige indholdsstoffer. Kig evt. efter produkter med Astma-Allergimærke og/eller Svanemærke.

På apotekeren.dk kan du finde et stort udvalg af håndsæber og fugtighedscremer. Du kan også besøge dit lokale apotek for at få gode råd til produkter, der passer lige præcis til dig eller dine børn.

Har du et barn i dagtilbud eller i skole kan det desuden være en god ide at smøre dit barns hænder med en fed creme af flere omgange, når de er kommet hjem for at sikre, at huden bliver tilført godt med fugt.

Håndsprit eller sæbe?

Har du tænkt på, om det er bedst at bruge håndsprit eller sæbe for at holde en god og skånsom håndhygiejne? Begge dele fjerner de mikroorganismer, som vi ikke ønsker. Men situationen kan være med til at afgøre, hvornår du skal bruge den ene eller den anden.

Vand og sæbe er en god idé, når der er tydeligt snavs på hænderne. Sæbe fjerner snavset, sammen med bakterierne.

Håndsprit med fugtgivende glycerin/glycerol er godt til dem, der har håndeksem eller en sart hud. Det skyldes, at håndsprit ikke gør hænderne sårbare og slidt i samme grad som vand og sæbe.

Kilde: Sundhedsstyrrelsen, Apotektets.dk

Få mere faglig viden her

Tilbage til toppen