Se relaterede produkter

Har du også tør hud i vinterhalvåret?

De konstante skift mellem et tørt og lunt indeklima og koldt og blæsende vejr udenfor giver tendens til mere tør og irriteret hud. Heldigvis er der flere ting, du kan gøre for at holde huden blød og lækker – også i den kolde tid. Læs vores tips til behandling af vinterhud her.

Kender du det? Din hud bliver skællende, rød, irriteret og begynder måske endda at sprække. Om efteråret og vinteren har vi mere tendens til tør og irriteret hud. Det skyldes, at luftfugtigheden på den tid af året falder både inden- og udendørs.

Samtidig kan kulde og blæst samt centralvarmen indenfor virke udtørrende, da det trækker fugtigheden ud af huden. Desuden forstærker det udtørringen, når vi hele tiden skifter mellem det varme og tørre klima indenfor og det kolde klima udenfor.

Forebyg vinterhud med hudpleje og sundt indeklima

Hvis du vil holde huden blød i vinterhalvåret, er det en god idé at skifte til en lidt federe creme, så snart vejret begynder at blive koldere. Det er med til at nedsætte den fordampningsproces, der udtørrer huden og bevarer dens optimale funktion. Lotions indeholder mindst fedtstof og er bedst egnet om sommeren, mens cremer og fedtcremer indeholder mere fedtstof og er gode til vinterhud.

Sørg for varmt tøj, når du skal ud, hvor udsat hud som for eksempel dine hænder ikke er blottet og bliver udsat for kulde. Husk også at lufte ud indenfor for at undgå et for tørt indeklima. Det er også vigtigt at undgå overdreven brug af sæbe, da det udtørrer huden. Brug desuden en sæbe med en hudvenlig pH-værdi, som er mere skånsom.

Da tør hud er et tegn på en lav fugtighed i huden, er det også vigtigt at drikke rigeligt med vand – gerne 2 liter om dagen.

Brug fedtcreme mod tør vinterhud

Er din hud først blevet vintertør, bør du bruge en fedtcreme mindst to gange dagligt. Forhør dig på dit apotek for at få hjælp til at finde et mærke, der passer godt til dig og din hud. Drop de dyre og parfumerede lotions, de virker alligevel sjældent, da fedtindholdet er for lavt.

Er huden ekstra tør og irriteret, kan du putte cremen i køleskabet, da den kølige creme vil virke beroligende på vinterhuden.

Udvikler dine børn ekstremt tør hud, eller er din egen hud så tør, at du ikke kan håndtere det selv med fedtcreme og måske endda får ødelagt din nattesøvn på grund af kløe og irritation, bør du kontakte din egen læge.

Du kan finde en udvalg af cremer til at forebygge eller lindre den vintertørre hud her. Eller du kan finde flere gode råd til hudpleje her.

Kilde: netdoktor.dk

Få mere faglig viden her

Tilbage til toppen