Har den gode hygiejne taget overhånd?

Under coronapandemien har der – med god grund – været stort fokus på sprit og håndvask. Det har gjort, at mange danskere har tillagt sig helt nye og mere sterile vaner, men kan den gode hygiejne tage overhånd?

Vi spritter hænder som aldrig før og spejder febrilske efter den nærmeste spritdispenser, når vi går ind i en butik. Det kan virke grænseoverskridende at skulle give en fremmede person et håndtryk og forårsage nervøse tics, hvis du er kommet til at drikke af en andens glas ved et uheld.

Der er ingen tvivl om, at coronasituationen har givet os danskere nye, udvidede hygiejnestandarder. De nødvendige, nationale restriktioner har gjort, at Danmark klarede sig flot ud på den anden side af pandemien uden eksplosive smittetal. Vores fælles indsats afspejler sig også i de meget lave tal for influenza og andre, mere almindelige sygdomme.

Hverdagen ændrer sig, og vi står nu her, hvor corona ikke længere kategoriseres som en samfundskritisk sygdom. Alle restriktionerne er ophævet, og det er måske tid til at kigge på, om den overdrevne hygiejne har taget overhånd.

Vi har brug for bakterier

Eksperter peger på, at det kan være decideret skadeligt for menneskets immunforsvar, hvis vi bliver udsat for markant færre bakterier, vira og svampe, end vi er vant til. Nyere forskning viser nemlig, at der med stor sandsynlighed kan sættes lighedstegn mellem et godt helbred og en stor mangfoldighed og tæthed af bakterier i vores tarmsystem.

Et voksent menneske skønnes at have omkring 50.000 milliarder bakterier i sin tarm. Det lyder voldsomt, men det er et sundhedstegn, fordi det styrker vores modstandskraft og stofskifte. Derudover spekulerer eksperter i, om det, nu hvor vi har været udsat for markant færre bakterier under pandemien, kan få større sundhedsmæssige konsekvenser for os. Kroniske sygdomme som diabetes, hjertekarsygdomme, knogleskørhed og depression er nemlig alle kendetegnende ved en nedsat mangfoldighed i tarmen.

Derfor er rådet altså, at vi for vores egen sundheds skyld kommer tilbage til et mere naturligt forhold til hygiejne, nu hvor det igen er mere sikkert.

Et sundt barn har beskidte negle

Børn har under pandemien også fået et andet og mere bevidst forhold til den gode hygiejne. Mange af os husker måske videoen af et stakkels barn, der febrilsk satte hænderne under boksen i et fodgængerfelt og ventede på, at der skulle komme sprit ud.

Håndvask og sprit har været en fast del af deres hverdag længe nu, og den øgede bevidsthed holder for manges vedkommende ved. Særligt for børn er det dog ekstra vigtigt med en god portion skidt og bakterier, det højner nemlig deres immunforsvar.

Overdreven hygiejne gør børn mindre modstandsdygtige, og det kan være årsagen til, at et stigende antal børn udvikler allergi, astma, eksem og diabetes-1.  Forskeren David Strachan udviklede i 1989 hygiejnehypotesen, der viste, at børn i større familier havde færre tilfælde af astma og eksem end et-barns-familier, og flere forskningsprojekter har siden understøttet den hypotese.

De gode og dårlige bakterier

Lige så fremmede det føltes, da vi indledningsvist blev underlagt regeringens restriktioner med håndsprit, mundbind og albuehilsner, lige så grænseoverskridende kan det føles at bryde ud af dem igen.

Sund fornuft er stadig altafgørende, og oplever du symptomer på corona, skal du naturligvis tage det seriøst. Men de gode bakterier for både børn og voksne er vigtige, og med alle restriktioner ophævet er det måske tid til at lægge den overdrevne hygiejne lidt på hylden.

Find plejende og fugtgivende håndcremer her.

Kilder: dagensmedicin.dk, videnskab.dk, magasinethelse.dk, aktuelnaturvidenskab.dk, sundhedsplejersken.dk