Glutenallergi, cøliaki eller glutenintolerance? Få svaret her

Ordene glutenintolerance, glutenallergi og cøliaki bliver ofte brugt i flæng, men medicinsk set er det mest præcise begreb cøliaki, når der er tale om en autoimmun reaktion på gluten.

Cøliaki er en kronisk autoimmun tarmsygdom, hvor kroppens immunforsvar overreagerer på proteinet gluten, som findes i hvede, rug og byg. Denne reaktion skaber en betændelsestilstand, der gradvist nedbryder tyndtarmens slimhinde, hvilket ødelægger de tarmtotter, som optager livsvigtige næringsstoffer, vitaminer og mineraler fra maden.

Betegnelsen glutenallergi er derfor misvisende, da tilstanden ikke giver akutte allergiske chok eller nældefeber, men derimod diffuse, langvarige symptomer som mavesmerter, diarré, oppustethed, træthed og vægttab. Cøliaki kræver en streng, livslang diæt helt uden gluten fra både hvede, rug og byg for at give tarmen ro til at hele.

Hvad er gluten?

Gluten er en samlet betegnelse for proteiner, der findes i kornsorter som hvede, rug og byg. Gluten er med til at give dej struktur og elasticitet, hvilket er grunden til, at brød kan hæve og få den velkendte krumme. Ren havre er naturligt uden gluten, men havre kan blive forurenet med gluten under dyrkning, transport eller produktion. Derfor skal havre være mærket glutenfri, hvis du har cøliaki.

Cøliaki er ikke bare en sart mave

Det er en udbredt misforståelse, at cøliaki er ensbetydende med en sart mave eller forbigående ubehag efter et måltid.

Cøliaki er en kronisk autoimmun tilstand, hvor selv små mængder gluten får kroppens immunforsvar til at angribe sig selv. Denne reaktion ødelægger tyndtarmens slimhinde og nedbryder de vitale tarmtotter, som normalt optager næring fra maden.

Konsekvensen strækker sig derfor langt ud over mavekramper og oppustethed. Ubehandlet cøliaki kan føre til kronisk vitamin- og mineralmangel, træthed, ufrivilligt vægttab, jernmangelanæmi og en øget risiko for knogleskørhed.

Behandlingen af cøliaki er en livslang glutenfri kost. Det betyder, at hvede, rug og byg skal undgås, og at kosten skal tilrettelægges, så du stadig får nok fibre, vitaminer og mineraler.

Hvedeallergi er noget andet end cøliaki

Selvom både hvedeallergi og cøliaki aktiveres af kornprodukter, er der tale om to forskellige reaktioner i kroppen.

Hvedeallergi er en klassisk fødevareallergi, hvor kroppens immunforsvar danner antistoffer mod specifikke proteiner i selve hveden. Det udløser ofte akutte, velkendte allergisymptomer som nældefeber, hævelser, rindende øjne eller i svære tilfælde åndenød kort efter indtagelse.

Cøliaki er en autoimmun sygdom, hvor proteinet gluten aktiverer immunforsvaret til at angribe og nedbryde kroppens egne væv.

Mens en person med hvedeallergi typisk reagerer hurtigt og ofte kun behøver at undgå den kornsort, vedkommende er allergisk over for, kræver cøliaki en glutenfri kost uden hvede, rug og byg.

Sensitiv mave kan ligne glutenproblemer

Mange oplever til tider at være plaget af mavesmerter, oppustethed og uforudsigelig fordøjelse, hvilket hurtigt kan lede mistanken mod cøliaki eller overfølsomhed over for gluten. Symptomerne på en sensitiv mave minder nemlig til forveksling om de tegn, kroppen giver ved glutenrelaterede lidelser, men årsagen skal ofte findes et helt andet sted.

Hos nogle med sensitiv mave eller irritabel tarm kan symptomerne skyldes andre elementer i maden end gluten, for eksempel FODMAPs, som blandt andet findes i hvede, rug og byg. Det betyder, at du kan opleve en mærkbar bedring ved at skære ned på traditionelt brød og pasta, uden at det reelt er gluten, der er synderen.

Typiske symptomer, du skal holde øje med

Symptomerne på cøliaki kan variere fra person til person, hvilket ofte gør tilstanden svær at opdage. Mens nogle oplever voldsomme mavegener, mærker andre primært symptomer i resten af kroppen på grund af den manglende optagelse af næringsstoffer.

Ved cøliaki kan du blandt andet opleve:

oppustethed og luft i maven
diarré eller løs afføring
mavesmerter
træthed og lav energi
vægttab
blodmangel eller mangel på næringsstoffer
hos børn: dårlig trivsel eller manglende vækst

Ved hvedeallergi kan symptomerne komme hurtigere efter indtag og blandt andet være:

kløe eller hævelse i mund og svælg
nældefeber eller hudreaktioner
kvalme, opkastning eller diarré
hoste, astma eller vejrtrækningsbesvær
i alvorlige tilfælde: tegn på allergisk chok

Ved sensitiv mave eller irritabel tarm er symptomerne ofte mere svingende og kan være oppustethed, mavesmerter, skiftende afføring og en mave, der reagerer på bestemte måltider, stress eller større ændringer i hverdagen.

Stop ikke med gluten før du er undersøgt

Hvis du mistænker cøliaki, er det vigtigt, at du fortsætter med at spise en normal, glutenholdig kost, indtil du er undersøgt hos lægen. Diagnosen stilles i første omgang via en blodprøve, som måler kroppens specifikke antistofreaktion mod gluten, og ofte efterfølges den af en kikkertundersøgelse af tyndtarmen.

Hvis du stopper med at spise gluten inden prøverne, begynder tarmens slimhinde hurtigt at hele, og niveauet af antistoffer i blodet vil falde. Det betyder, at dine testresultater risikerer at blive falsk negative, hvilket gør det svært for lægen at stille en korrekt diagnose. Ifølge de sundhedsfaglige retningslinjer bør voksne spise, hvad der svarer til mindst 3 skiver almindeligt hvidt brød om dagen i fire uger op til undersøgelsen, så kroppen har nok aktive antistoffer til, at sygdommen kan registreres korrekt.

Kostråd ved cøliaki og glutenfri kost

Hvis du får konstateret cøliaki, handler behandlingen om at undgå gluten. Det betyder, at du skal undgå hvede, rug og byg. Du skal også være opmærksom på fødevarer, hvor gluten kan gemme sig, for eksempel i færdigretter, saucer, pålæg og panering.

Du kan stadig spise mange almindelige fødevarer, for eksempel:

kartofler, ris, majs, quinoa og boghvede
grøntsager, frugt, bær og bælgfrugter
kød, fisk, æg og mejeriprodukter
nødder, kerner og frø

Fødevarer, der sælges som “glutenfri”, må højst indeholde 20 mg gluten pr. kg. Det gælder både almindelige fødevarer og specialfremstillede glutenfri produkter.

Hvornår bør du gå til lægen?

Du bør kontakte lægen, hvis du har vedvarende maveproblemer, uforklarligt vægttab, langvarig diarré, blodmangel, udtalt træthed eller symptomer, der påvirker din hverdag. Det samme gælder, hvis dit barn har mavegener, dårlig trivsel eller ikke vokser som forventet.

Søg akut hjælp, hvis du får tegn på en alvorlig allergisk reaktion efter mad, for eksempel vejrtrækningsbesvær, hævelse i mund eller svælg, svimmelhed eller påvirket almentilstand.

Kilder: sundhed.dk, Dansk Cøliaki Forening, Fødevarestyrelsen, Astma-allergi Danmark