Forhøjet blodtryk forværres af rygning Se relaterede produkter

Forhøjet blodtryk forværres af rygning

Starten af det nye år er oplagt til at gøre op med de dårlige vaner, som eksempelvis rygning. Og er du én af de mange danskere, der døjer med forhøjet blodtryk, er der endnu en rigtig god grund til at lægge cigaretterne på hylden.

Døjer du ofte med hovedpine, svimmelhed, forvirring, hjertebanken eller tilbagekommende næseblod? Så kan du være én af de godt en million danskere, der lider af forhøjet blodtryk. Symptomerne er ofte få eller slet ikke eksisterende, og derfor skønnes det, at flere tusinde danskere har forhøjet blodtryk uden at vide det selv.

Ofte opdager man det først, når der eventuelt er opstået varige skader i eksempelvis hjerte, hjerne eller nyrer. Det er derfor godt at være ekstra opmærksom på de tegn, kroppen giver.

Hvornår er blodtrykket for højt?
Lider du af forhøjet blodtryk (eller hypertension), betyder det, at trykket i kroppens pulsårer er højere end det normale. Forhøjet blodtryk belaster dit hjerte og dit kredsløb og øger risikoen for at udvikle blodpropper i hjernen og hjertet samt hjerneblødning.

Det stabile blodtryk kan svinge meget fra person til person og varierer alt efter alder og aktivitetsniveau. Et normalt blodtryk ligger ofte mellem 120/80 og 130/80. Du kan nemt måle blodtrykket hjemmefra med et apparat.

>> Her kan du købe blodtryksmåler

Der er heldigvis mange tiltag, du selv kan gøre for at sænke eller stabilisere dit blodtryk. Her handler det blandt andet om at undgå overvægt, dyrke motion, spise sundt, skære ned på alkohol og sidst men ikke mindst at droppe rygning.

Er der sammenhæng mellem rygning og blodtryk?

Det korte svar er: Ja. Derfor er én af de allerbedste ting, du kan gøre, hvis du ryger og lider af forhøjet blodtryk, at kvitte cigaretterne hurtigst muligt.

Nikotinen i tobakken frigiver blandt andet adrenalin, som får hjertet til at slå hurtigere og de små blodkar til at trække sig sammen, og så forhøjes blodtrykket. Derudover får kulilten og nikotinen i tobakken pulsen til at stige. Det betyder, at hjertet skal arbejde hårdere for at få ilten transporteret rundt i kroppen.

Generelt har rygning rigtig mange negative bivirkninger. Det øger risikoen for diverse former for kræft samt udvikling af hjertekarsygdomme og blodpropper i hjertet. Alle kan blive ramt, men særligt kvinder er udsatte, fordi røgen nedsætter mængden af det kvindelige kønshormon, østrogen, som ellers menes at beskytte kvindes hjerte og kar.

Få hjælp til rygestop

Et rygestop kan være en svær og langsommelig proces, men måske kan det hjælpe på motivationen at huske dig selv på, hvor mange positive bivirkninger et rygestop kan have på din krop og dit velbefindende

>> Her finder du produkter til rygestop

Har du lysten og overskuddet til at lade det være nu, du skal blive røgfri? Du kan få hjælp og vejledning hos din egen læge eller på dit apotek til at gennemføre et rygestop.

>> Læs mere om træthed i forbindelse med rygestop

Kilder: sundhed.dk, medicin.dk, hjerteforeningen

Få mere faglig viden her

Tilbage til toppen