Av, jeg har brændt mig! Sådan behandler du brandsår

Ved du, hvad du skal gøre, hvis du kommer til at brænde dig på en bagerist, brændeovnen eller måske, når du prøver at redde en juledekoration, der står i flammer? Ellers guider vi dig her.

På vinterkolde dage, tænder vi stearinlys, bager boller med ungerne og fyrer op for brændeovnen. Det betyder også, at der er større risiko for at brænde sig derhjemme. Er uheldet ude, er det afgørende for sårets heling, at du behandler det korrekt.

Det vigtigste er først at se på alvoren af forbrændingen. En logisk tommelfingerregel er, at jo varmere kilden er, og jo længere huden er i kontakt med varmekilden, jo dybere en forbrænding får man. Det gælder lige meget, om der er kontakt med direkte ild, kogende vand eller en genstand der for eksempel er opvarmet i en ovn eller på en kogeplade.

1. Grads forbrænding

Her er der tale om den mildeste grad af forbrænding. Det er den type forbrænding, du får, når du for eksempel bliver solskoldet. Men der kan også opstå 1. grads forbrænding ved en skoldning eller kontakt med en varm genstand. En 1. grads forbrænding er kendetegnet ved, at huden er rød og smertefuld, men der er ingen brandsårsvabler eller tab af følesans. Det betyder altså, at huden ikke er ”gået i stykker”. Den bedste behandling er hurtigst muligt at afkøle det forbrændte område ved at skylle med koldt vand i en temperatur, der føles behagelig. Bliv ved med at skylle indtil, at du kan stoppe uden, at smerten vender tilbage. Så længe brandsåret gør ondt, er forbrændingsprocessen fortsat i gang, og det betyder, at såret bliver dybere. Formår du at stoppe forbrændingen og holde den overfladisk, vil det hele af sig selv, og du kan undgå, at det udvikler sig til en 2. grads forbrænding.

2. Grads forbrænding

Ved denne type forbrænding er forbrændingen trængt ned i det, der kaldes læderhuden, som består af bindevæv og fibre. Det er den del, der giver huden styrke og elasticitet. Ligesom ved 1. grads forbrænding er symptomerne rødme og smerter, men her er smerten stærkere, og der opstår også brandsårsvabler. Igen er behandlingen at skylle med kold vand, herefter bør du opsøge din læge eller skadestuen for at få fjernet eller afklippet brandsårsvablerne. Du må aldrig forsøge at prikke hul på vablerne selv. Lægen vil også rense brandsåret og forbinde området for at beskytte såret og give det ro til at hele. Efter 10-14 dage skal du forbi lægen igen for at få fjernet forbindingen og få tjekket, at såret har helet, som det skal.

Er brandsårsvablerne under neglestørrelse, skal de ikke fjernes, men i stedet have lov til at hele selv. Her er det ikke nødvendigt at opsøge din læge.

3. Grads forbrænding

Det er meget sjældent, du vil opleve en 3. grad forbrænding ved mindre varmeulykker i hjemmet. Her er alle lag hud forbrændt. Brandsåret kan kun hele fra kanten rundt om såret, hvor huden ikke er beskadiget. Det betyder, at der altid vil opstå store ar efterfølgende. Sådan en ulykke er meget alvorlig og kræver et opkald til alarmcentralen. Forbrændingen vil ofte ende ud med en operation.

Kontakt altid lægen hvis:

• Din forbrænding er større end en håndflade
• Du er blevet forbrændt i ansigtet, på hænderne eller i skridtet. 
• Du har fået en tredjegradsforbrænding eller en alvorlig andengradsforbrænding.

På vej hen til lægen bør du blive ved med at nedkøle brandsåret. Du kan for eksempel tage en spand med vand med, så du fortsat kan skylde såret. Eller du kan bruge pjaskvåde, rene håndklæder.

 

Kilder: netdoktor.dk