Dyr

Farlig engflåt står på spring

Det vakte stor opsigt, da en jæger sidste vinter fejlagtigt nedlagde en guldsjakal ved Thorsminde. For med sig havde guldsjakalen intet mindre end 21 levende engflåter af hankøn, som var transporteret over store afstande i Europa og mere end 200 km op langs den jyske vestkyst.

Forskere fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) fik lov til at obducere og analysere guldsjakalen. For første gang nogensinde fandt man engflåten på et vildtlevende dyr i Danmark. En formodning om, at flåten med det latinske navn Dermacentor reticulatus snart ville komme til landet, blev dermed bekræftet.

 

Engflåt i lysåbne områder

I en artikel konkluderede DTU-forskerne, at med rovdyr som guldsjakal og ulve følger efter alt at dømme en øget forekomst af engflåter herhjemme. Engflåten udgør potentielt en risiko for mennesker og kæledyr – især fordi den efter al sandsynlighed vil kunne udbrede sig til de store og åbne områder i landskabet.

– Betingelserne for, at engflåten vil tage fast ophold i Danmark, er til stede. Den kan overleve selv i hård frost og er i flere henseender mere hårdfør end skovflåten. Desuden vil den kunne slå sig ned i våde engområder, hvor man ellers normalt ikke ville støde ind i flåter. Vi skal absolut være opmærksomme på dette medlem af flåtfamilien, fortæller biolog Martin Sciuto fra KSL Consulting.

 

Risiko for ”hundemalaria”

Engflåten er noget anderledes end skovflåten. Engflåten er lidt større end skovflåten. Den er let genkendelig på grund af sit ornamenterede rygskjold. Skjoldet på en hun skovflåt er til forskel helt sort. Endvidere kan engflåten også medbringe nye sygdomme:

– Engflåten kan overføre parasitten Babesia canis, der hos hunde kan forårsage piroplasmose eller såkaldt ”hundemalaria”. Parasitten angriber hundens røde blodlegemer og får dem til sidst til at sprænges. Hunden bliver sløv på grund af blodmangel og udvikler en ”malaria-agtig” feber, der kommer og går. Ved nedbrydningen af blodlegemerne, frigøres der et farvestof, så hundens slimhinder bliver bleg-gullige og urinen får en mørk farve. Det kendes også som ”blodpis”, fortæller biolog Martin Sciuto.

Den såkaldte ”hundemalaria” kan være en alvorlig sygdom hos den ramte hund, hvis den ikke behandles i tide. Et område i Essex i England blev i 2016 plaget af hundemalaria, der blev overført af engflåten – og et stort antal hunde blev syge og flere af dem døde af den farlige parasit.

– Overførsel af Babesia canis sker efter alt at dømme relativt langsomt i forhold til andre flåtbårne sygdomme. Der går mellem 24 og 48 timer efter blodsugningen er startet, inden det sker. Så tjek hundens pels hver dag for flåter og fjern flåterne med en flåttang eller fingrene. Og så bør man naturligvis altid sørge for at beskytte hunden med et effektivt flåtmiddel, slutter biolog Martin Sciuto fra KSL Consulting.

 

Tag på apoteket

På apoteket står faguddannede medarbejdere klar til at rådgive dig om forebyggelse, hvis du vil undgå flåtangreb på dit kæledyr.

– Vi oplever, at mange kæledyrsejere er bekymrede for, om deres hund eller kat bliver bidt af en flåt. Vi anbefaler en forebyggende behandling med et anerkendt flåtmiddel, og at man kigger dyrets pels grundigt efter, når man har været ude i naturen. Det er altid en god idé at have en flåttang i nærheden, så det lille bæst kan blive fjernet hurtigt, udtaler apotekspersonalet.

 

Vil du vide mere? Kontakt dit lokale apotek.

 

Gode råd mod flåter

  • Forebyg flåtangreb mod kæledyret med et effektivt flåtmiddel fra apoteket
  • Lær at skelne mellem en skovflåt fra skoven og en engflåt fra lysåbne områder
  • Sørg for at tjekke dyrets pels grundigt efter besøg i naturen
  • Fjern flåten hurtigt og effektivt – og inden 24 timer. Brug en flåttang, så hele hovedet kommer med ud

 

Kilder: www.naturguide.dk, www.netdyredoktor.dk, artiklen ”Guldsjakal bringer ny, farlig flåt til landet” på ing.dk (3. november 2017) og artiklen Klitgaard K, Chriél M, Isbrand A, Jensen TK, Bødker R. Identification of Dermacentor reticulatus Ticks Carrying Rickettsia raoultii on Migrating Jackal, Denmark. Emerg Infect Dis. 2017;23(12):2072-2074.

Få mere faglig viden her

Tilbage til toppen