Helse, sundhed og velvære

 

 

Er du sportsskadet?

Dyrker du sport, så kender du irritationen over at være skadet. Men det hører til livet som sportsudøver, at du skal kunne takle en skade med fornuft. Ellers gør du skaden værre.

Der findes to typer sportsskader: pludselige skader og overbelastningsskader. De pludselige kan være dramatiske og udløse stor smerte, som får dig til at stoppe med din aktivitet. Måske er det en muskel, der er bristet, et ledbånd, der er forstrakt, eller en sene, der er beskadiget. Enkelte fortsætter dog trods smerter. Og det er dumt.

Vil du give din krop det bedste grundlag for at komme sig, skal du straks stoppe og sætte en behandling i gang efter princippet RICE. Det vil sige: hold dig i ro, læg en ispose på skaden, læg en elastisk forbinding omkring og løft skaden over hjertehøjde. Husk at placere et klæde eller noget af forbindingen mellem is og hud.

Herefter følger måske et tjek hos en læge, gentagne nedkølinger det første døgns tid - og så ellers ganske forsigtig bevægelse, så snart det er muligt inden for smertegrænsen. Det sidste kaldes mobilisering og har til formål at fremme blodgennemstrømningen, nedsætte hævelser og dæmpe smerte.

Efterhånden som skaden heler op, efterfølges mobiliseringen af genoptræning, som skal give dig bevægelighed og styrke tilbage - før du genoptager din sport. Skaden skal ikke bare hele op, du skal have fuld styrke tilbage. Det kan tage 8-12 uger for muskler, 10-12 uger for knogler og 25-50 uger for sener, ledbånd og brusk. Det er en god idé at tage en fysioterapeut med på råd.

Overbelastningsskader

Skader der kommer snigende kaldes overbelastningsskader, og de kan være svære at komme af med, fordi du måske ikke lige tager dem alvorligt fra første færd. Men hvis du overhører de små gule advarselslamper, så ender du måske med at skulle stoppe for rødt. En overbelastningsskade går nemlig ikke bare over af sig selv, hvis du ufortrødent fortsætter med den aktivitet, der provokerer din krop. Du er nødt til at trappe bevægelsen ned eller holde en pause, for så at genoptræne og langsomt trappe bevægelsen op igen.

Det er en vanskelig balancegang og overbelastningsskader fører derfor ofte til kroniske inflammationer, hvor du ikke kan blive skaden kvit. Det kan være skinnebensbetændelse, en betændt akillessene, en tennisalbue eller anden irritation i kroppens bløddele. Det kan blive nødvendigt med medicinsk hjælp for eksempel med et smertestillende antiinflammatorisk middel. Hvis du dæmper din krops smertesignaler, skal du dog være varsom med bevægelse. Du risikerer at overhøre nogle signaler. Bevægelse og træning inden for din krops naturlige smertegrænse er altid den bedste rettesnor for om, det du gør er rigtigt eller forkert.

Få mere faglig viden her

Tilbage til toppen