10 tips til dit rygestop Se relaterede produkter

10 tips til dit rygestop

At stoppe med at ryge er for mange en stor udfordring. Vi har derfor samlet 10 gode tips til, hvordan du kommer i gang med dit rygestop, og hvordan du bevarer motivationen, når rygetrangen melder sig.

Tip 1: Planlæg, hvornår du vil stoppe med at ryge

Forbered dig mentalt ved at lave en plan. Start med at vælge en dato for dit rygestop - og hold fast i den dato. Du kan allerede nu finde det nikotinerstatningsprodukt, der passer dig, så du har det klar, når du lægger cigaretterne på hylden.

Tip 2: Husk på, hvorfor du gør det

Hvad er grundene til, at du gerne vil stoppe med at ryge? Lav en liste og hæng den et sted, hvor du ser den. Når du har lyst til at droppe det hele og tænde en cigaret, kan du kigge på din listen og minde dig selv om dine gode grunde til, hvorfor du gerne vil være røgfri.

Tip 3: Forkæl dig selv

Opret en rygestop-konto, hvor du kan indsætte de penge du ville have brugt på cigaretter, og giv dig selv lov til at bruge pengene på noget, der gør dig glad. I gennemsnit bruger rygere omkring 41 kr. om dagen på cigaretter*, så der er en del penge af spare, når du stopper med at ryge.

*Baseret på, at der ryges 15 cigaretter om dagen og at en pakke med 20 cigaretter koster 55 kr.

Tip 4: Prøv nikotinerstatningsprodukter

Når du stopper med at ryge, kan du opleve at nikotintrangen påvirker dit humør og din energi. Nicorette® produkter kan hjælpe dig med at håndtere rygetrangen. Her kan du finde et nikotinerstatningsprodukt som passer til dig.

>> Se vores udvalg af nikotinerstatningsprodukt her

Tip 5: Stop rygning sammen med en ven

Det kan være nemmere at stoppe med at ryge, hvis man gør det sammen med andre. Måske du har en ven eller en kollega, der også gerne vil være røgfri? Sammen kan I holde motivationen oppe og minde hinanden om, hvorfor I gør det.

Tip 6: Gør noget nyt i de svære hverdagssituationer

Situationer, du forbinder med at ryge, vil sikkert få dig til at længes efter cigaretterne. Hvis du f.eks. plejer at ryge til din morgenkaffe, så kan den situation være svær. Prøv at drikke noget andet i stedet for - måske te eller juice.

Tip 7: Hold dig beskæftiget

Lav en liste over ting, du kan gøre, som vil holde dig beskæftiget, når lysten til at ryge melder sig. Rygetrangen varer som regel ikke længe og aftager gradvist. Du kan f.eks. gå en tur, ringe til en ven, rydde op på dit skrivebord eller tegne. At holde hænderne beskæftiget kan være en god ide.

Tip 8: Få stress ud af kroppen

Det er ikke unormalt at opleve stress, når man stopper med at ryge. Fysisk aktivitet og sport er en god måde at håndtere stressen på. Når du dyrker sport, vil du sikkert også opleve, at det er blevet lettere at trække vejret. Din lungekapacitet forbedrer sig nemlig hurtigt, når du ikke længere ryger.  

Tip 9: Find støtte hos dine nærmeste

Fortæl din familie og dine venner, at du vil stoppe med ryge. Fortæl dem også om alle dine grunde til dit rygestop, så de forstår, hvad det betyder for dig. Inkludér dem undervejs: del når det er svært, og fortæl dem om dine sejre. Det er vigtigt med støtte og opmuntring hele vejen igennem.

Tip 10: Tænk positivt

Der kan være tidspunkter, hvor du har lyst til at opgive. Når det sker, så brug et øjeblik på at tænke på alle de positive ting, der følger med at være røgfri. Du har mere energi i hverdagen, bedre smags- og lugtesans og din hud kan føles sundere. For hver dag der går, bliver dit helbred bedre og bedre. Alt det kan du godt glæde dig til.

Kilde: Johnson&Johnson

Få mere faglig viden her

Tilbage til toppen