Vind krigen mod lus Se relaterede produkter

Lus i skolen - Sådan vinder I krigen.

Du kan have behandlet dit barn for lus søndag aften - og mandag morgen kan det møde i skole eller institution og få nye lus fra kammeraterne. Derfor skal der gøres fælles front, hvis man skal luseplagen til livs.

"Vi har lus" står der på tavlen i børnehaven. Men der kunne lige så godt have stået "Kæm dit barn i dag, og gør noget ved lusene". Lus smitter ved tæt hovedkontakt, når børn sidder tæt sammen og læser eller spiller spil. Og der kan gå 3-4 uger, før et luseangreb giver kløe. Da de færreste forældre tjekker deres børn jævnligt, kan lus få lov til at sidde i fred og ende med at blive en plage. Hvis alle forældre derimod tjekker deres børn for lus og behandler dem med det samme og korrekt, så slipper man lettere af med luseplagen i skoler og institutioner. Lus kan kun leve i hovedbunden, hvor der er lunt og blod lige i nærheden - og de slipper bestemt ikke håret frivilligt. Kun syge lus falder af. Derfor er det kun i håret, der skal sættes ind.

Kæmning med lusekam

  • En lusekam er et godt redskab til at opdage lus.
  • Hvis du bruger kæmning som behandling, skal du være opmærksom på, at det er både tidskrævende og kræver stor grundighed.
  • Metoden anbefales kun, hvis du er omhyggelig og klar til at investere den nødvendige tid.

Sådan kæmmer du

  1. Kæm hver anden dag i 14 dage.
  2. Gør håret vådt, påfør balsam, og red håret grundigt igennem – fra hovedbund til hårspidser.

Tjek hele familien

  • Hvis du finder lus hos et barn, bør alle i den nærmeste familie også tjekkes.
  • Behandl alle, der har lus.

Alternativ behandling

  • Du kan også vælge et lusemiddel med dokumenteret effekt - se udvalg her.
  • Der findes skånsomme midler uden gift.

Husk

  • Lus er ligeglade med, om håret er rent eller beskidt.
  • Kun meget kort hår (under en halv centimeter) kan de ikke leve i.

Få mere faglig viden her

Tilbage til toppen