Se relaterede produkter

Lær at håndtere din laktoseintolerans

I Danmark er vi kendt for vores gode mælke- og mejeriprodukter. Mælk rummer vigtige næringsstoffer som protein, vitaminer og mineraler, og mælkens indholdsstoffer hjælper med at vedligeholde knogler, muskler og blodtryk. Imidlertid døjer en del danskere med laktoseintolerans, da de har svært ved at nedbryde mælkesukker.

Udbredelsen af laktoseintolerans varierer i høj grad efter, hvor i verden man kommer fra og hvilke gener, der er nedarvet gennem generationer. I de skandinaviske lande og altså dermed Danmark, regner forskerne med, at mellem 3-8% af befolkningen er genetisk disponeret for laktoseintolerans[1].

Hvad er laktose?

Laktose er mælkens kulhydrat og kaldes mælkesukker. Tåler du ikke laktose, skyldes det, at du har for lidt af eller mangler et bestemt enzym i tyndtarmen. I det tilfælde fortsætter laktosen videre til tyktarmen, hvor bakterierne vil nedbryde den. Det er ubehageligt, da det kan give mavesmerter, vandig diarré, rumlen og luft i maven.

Symptomerne på laktoseintolerans opstår på forskellige tidspunkter efter indtagelse af mælkeprodukter, og der kan gå mellem 15 minutter og seks timer, inden de dukker op. Graden af ubehag hænger tæt sammen med hvor meget, du indtager, hvordan det er sammensat samt dit individuelle behov for næringsstoffer.

– Behandlingen handler om at undgå laktoseholdige mælke- og mejeriprodukter og vælge de laktosefrie alternativer. Derudover anbefaler vi at bruge et enzymtilskud med laktase, der kan nedbryde mælkesukkeret og gøre det optageligt i kroppen. Tilskuddet kan både bruges til konventionel mælk og i madlavningen, udtaler apotekspersonale.

Hvis du har mistanke om, at du ikke kan tåle mælke- eller mejeriprodukter, bør din mistanke afklares hos en læge med eksempelvis en laktosebelastningstest, en pusteprøve eller en blodprøve til gentest[2. Det kan være vanskeligt at klarlægge din tolerance helt præcist, da der findes forskellige grader af laktoseintolerans.

Risikoen for calcium-mangel er stor, hvis du ikke indtager mælk og mejeriprodukter. Børn i voksealderen, voksne og ældre med risiko for knogleskørhed har alle brug for calcium, som ofte kommer fra mælk og mejeriprodukter. Tal med lægen om du ikke bør indtage tilskud af calcium, hvis du vælger at undgå mælk og mejeriprodukter.

Laktosefri produkter eller enzymtilskud med laktase

Dansk detailhandel har et stigende fokus på at imødekomme efterspørgslen efter laktosefri produkter af forskellig art. I dag er det muligt at købe både pålæg, brød, is, mælk, fløde, ost og færdigretter, som alt sammen er laktosefrit. Som et ekstra plus til de ramte er de laktosefri produkter nogle steder samlet på ét sted i supermarkedet.

I modsætning til fødevareallergi vil laktoseintolerans som regel medføre langsomme og mindre dramatiske reaktioner. Er du meget følsom overfor laktose, kan det være nødvendigt at spise laktosefri kost. Men de fleste slipper for symptomerne på en laktosereduceret kost eller ved at indtage et enzymtilskud med laktase.

Hent råd på apoteket

På apoteket står faguddannet personale klar til at rådgive dig om din laktoseintolerans og hvordan du lærer at håndtere de medfølgende udfordringer i hverdagen.

– Ingen mennesker er ens, og vi reagerer forskelligt på laktoseintolerans. Derfor er det vigtigt at få klarlagt graden af intolerancen og finde ud af, hvilke mælkeprodukter og hvor meget man kan tåle. På apoteket tilbyder vi kosttilskud med enzymet laktase og giver gode råd til rette anvendelse og dosering, udtaler apotekspersonale.

Gode råd om laktoseintolerans

  • Få undersøgt en eventuel laktoseintolerans hos læge eller diætist.
  • Tilpas dit indtag af laktose (mælkesukker) til din evne til at producere laktase (enzym, der nedbryder mælkesukker i tarmen).
  • Hold øje med de laktosefri mælkeprodukter i supermarkedet.
  • Vær opmærksom på, at du som laktoseintolerant tåler visse mejeriprodukter
  • Få individuel rådgivning om laktoseintolerans på apoteket
  • Køb laktaseprodukter på apoteket

Kilder: www.netdoktor.dk, www.sundhed.dk, www.astma-allergi.dk, www.ernaeringsfokus.dk og www.foedevarestyrelsen.dk

 

[1] Se www.ernaeringsfokus.dk om udbredelse af laktoseintolerans.

[2] Se webartiklen ”Mælkeintolerans” af speciallæge Ole Haagen Nielsen på www.sundhed.dk (Fagligt opdateret den 09.01. 2019).

Få mere faglig viden her

Tilbage til toppen