Spiller forkølelsen dig et puds? Se relaterede produkter

Spiller forkølelsen dig et puds?

De fleste voksne bliver forkølet 2-4 gange om året, og ofte er det samme tur, du må igennem hver gang med øm hals, nys, stoppet næse og hoste.

Der findes flere typer virus, der kan gøre dig forkølet. Men i mange tilfælde er det såkaldt rhinovirus, som man kender flere end 100 forskellige typer af, der er synderen. 'Rhino' kommer af det græske ord for næse, og rhinovirus har det netop med at sætte sig i næsen. Men også halsen, de øvre luftveje og bihulerne kan hærges af rhinovirus, som ofte starter med at slå sig ned i slimhinden i halsen og har tendens til at give det samme forkølelsesforløb hver gang.

>> Læs hvordan du kan komme forkølelsen i forkøbet

De første symptomer

Det første du mærker, er typisk, at du bliver øm i halsen. Ømheden kommer, fordi din krop udskiller nogle stoffer, der som led i kampen mod infektionen, skaber en inflammation i slimhinden i halsen. Det kan give hævelse, øget blodforsyning og sekretion. Kroppen prøver at reparere skaden og sætter ekstra hvide blodlegemer ind i krigen mod fjenden. Processen giver dig ondt i halsen, og der går sandsynligvis ikke lang tid, før din næse også er inficeret af virus og melder sig i kampen.

Når næsen stopper til

Symptomerne fra næsen giver dig i starten typisk øget sekretion og nys. Din næse løber, og efter et stykke tid begynder slimhinden at hæve op og sekretet at blive tykt. Begge dele lukker din næse til, så du i stedet må trække vejret mere gennem halsen - som måske i forvejen er øm og tør. Den øgede sekretion fra næsen er både et våben mod virus og et affaldsprodukt. Snot og slim sørger for at rydde op og gør livet surt for fjenden. Men det gør også livet surt for dig, som måske oven i købet har hovedpine, muskelsmerter og er uoplagt.

>> Se vores udvalg af næsespray

Afslut med kriller, hoste og sejt slim

Ikke nok med det, så følger der også gerne en irritation af de øvre luftveje med en forkølelse. En god gang hoste er resultatet. Den kan i starten være krilrende og tør, men udvikler sig måske til hoste med sejt slim, som du må kæmpe med i et par uger. Du kan ikke få lægemidler, der bekæmper forkølelsesvirus, men der findes midler, som kan lindre dine symptomer. 

>> Udforsk håndkøbsmedicin til lindring af forkølelse og hoste 

Få mere faglig viden her

Tilbage til toppen