Solcreme efter ferien – derfor skal du bruge solcreme hele året Se relaterede produkter

Solcreme efter ferien – derfor skal du bruge solcreme hele året

Solcreme er ikke kun vigtigt i sommerferien. Her er 4 gode råd til at sikre, at din hud fortsat er beskyttet, når hverdagen er startet igen.

Sommerferien er ovre, og vi nærmer os snart efterårsmånederne. Så måske tænker du, at du godt kan begynde at pakke solcremen tilbage i skabet. Men selvom hverdagen er startet igen, så er der stadig mange solskinsdage resten af året, hvor huden har behov for beskyttelse.

Og det er ikke kun i weekenden, hvor I bruger flere timer i haven, I skal smørres ind. Til og fra arbejde, vuggestue, børnehave og skole og på legepladsen, er det også vigtigt at beskytte huden.

Sådan bruger du solcreme hele året:

1. Smør jer 20 minutter inden, I går ud ad døren

Det er en god idé at gøre det til en morgenrutine at smøre de udækkede hudområder ind i solcreme, inden du tager på arbejde og afleverer ungerne i skole og institution.

2. Husk solcremen i løbet af dagen

Giv børnene solcreme med i skoletasken, så de kan smøre sig i pauserne, inden de går på legepladsen eller i skolegården

3. Én håndfuld per krop

Det er vigtigt at bruge nok solcreme, for at det virker. Skal hele kroppen smørres ind, kræver det en håndfuld.

4. Brug også solcreme, når det er overskyet

Selvom det er overskygget, trænger solens stråler stadig igennem skylaget. UV-indekset bliver kun reduceret med 30-70 procent afhængig af skylaget, hvilket svarer til faktor 1,5-3.

Find et udvalg af solcremer her.

 

Kilder: apoteket.dk, taenk.dk

Få mere faglig viden her

Tilbage til toppen