Sluk sur mave Se relaterede produkter

 

 

Sluk sur mave

Hvis gode livsstilsråd ikke er nok, så kan du lindre halsbrand og sur mave med et lægemiddel. Læs her, hvilke typer der findes, og hvordan de virker.

Der findes overordnet tre typer medicin mod halsbrand og sur mave: Midler der lægger låg på maveindholdet, midler der neutraliserer mavesyre og midler, der nedsætter produktionen af syre. Oplever du lejlighedsvis og milde tilfælde af halsbrand og sure opstød, så er et antirefluksmiddel velegnet. Denne type medicin danner et skumlag oven på mavens indhold og forhindrer det i at glide op. Det virker hurtigt, men virkningen aftager efter nogle timer. Milde og lejlighedsvise tilfælde af halsbrand kan også lindres med et syreneutraliserende middel, som virker hurtigt og kortvarig. Syreneutraliserende midler og antirefluksmidler er ikke hensigtsmæssige til hyppige eller langvarige symptomer, da midlerne kan påvirke optagelsen af andre lægemidler og jern. Har du hyppige og langvarige symptomer, så kan midler, der nedsætter produktionen af mavesyre være velegnet. Det gælder også, hvis du har problemer med sure opstød og halsbrand om natten. Disse virker ved at blokere de syreproducerende celler i mavesækken, så de ikke kan danne eller pumpe syre ind i mavesækken. Denne type medicin virker ikke så hurtigt, men til gengæld mere langvarigt. Har du fået en irritation eller skade på dit spiserør som følge af sur mave, så er dit spiserøret lang tid om at hele, og du skal tage medicinen i mindst 4 uger. Tag den som anbefalet af din læge eller apoteket. Også selvom dine symptomer forsvinder hurtigt.

Kontakt altid din læge, hvis dine symptomer ikke er væk efter 2-4 uger. Er du gravid, så brug ikke medicin, før du har talt med din læge eller apoteket. Vil du vide mere om lindring af sur mave og halsbrand, så spørg bare os på dit apotek.

Få mere faglig viden her

Tilbage til toppen