Sådan skaber du en god mundplejerutine Se relaterede produkter

Sådan skaber du en god mundplejerutine

Sunde tænder og sundt tandkød er vigtigt for hele kroppens velbefindende. God mundhygiejne kan hjælpe dig med at bevare gode bakterier og slippe af med de dårlige, som forårsager plak og kan skade dit tandkød og dine tænder. God mundhygiejne i en moden alder er særlig vigtig for en sund krop. Skab de rette forhold for tænder og tandkød med en god mundplejerutine.

Vidste du, at sundt tandkød forhindrer bakterier i munden i at komme ind i blodbanen, rejse rundt i kroppen, forårsage inflammation og dermed påvirke din generelle sundhed?

En god mundplejerutine er to gange om dagen

Du kan hjælpe med at opretholde god mundhygiejne og generel sundhed ved at tage dig af din mund på den rigtige måde. Det optimale er at rense mellem tænderne, børste dem grundigt og – hvis du har behov for det – skylle med en mundskyllevæske. Det er nemt, føles frisk og tager kun få minutter om dagen at få en god mundplejerutine.

Rens mellem tænderne: En vigtig del af en god mundplejerutine

Uanset hvor omhyggeligt du børster tænderne, er der visse dele af munden, der er svære at nå med en tandbørste. Særligt området mellem tænderne. Når madrester og bakterier bliver siddende mellem tænderne, kan det føre til tandkødsproblemer, huller i tænderne eller andre helbredsproblemer. Brug dagligt en mellemrumsbørste eller tandtråd til at fjerne madrester og plak, hvor tandbørsten ikke kan nå, især hvis du har tætsiddende tænder.

Børst tænderne korrekt som en del af din mundplejerutine

Brug en blød tandbørste til at rengøre tænderne og området under tandkødskanten. Følg metoden 2x2x2: Børst i to minutter, to gange om dagen, med to centimeter fluortandpasta, som styrker tænderne og emaljen.

Anbefaling: Brug en tandbørste med soniske vibrationer, da den kan fjerne mere plak under tandkødskanten end en almindelig tandbørste.f

Pas på de blottede tandhalse

Hvis du undgår at spise eller drikke varme eller kolde fødevarer og drikkevarer, fordi det isner i tænderne, lider du sandsynligvis af følsomme tænder og/eller blottede tandhalse.

Anbefaling: Brug en tandpasta, der giver hurtig smertelindring ved at blokere de åbne kanaler i tanden, samtidig med at den kan give en langvarig lindring.

Skyl efter frokost

Brug en mild mundskyl til at styrke tænder og tandkød samt opfriske munden midt på dagen. Det giver tænderne ekstra beskyttelse og en friskere følelse i løbet af dagen.

Anbefaling: Brug en mundskyl, der giver hurtig og langvarig lindring af isninger i tænderne og plejer din mundhygiejne. Der findes mundskyld med dobbeltvirkende effekt, dvs. som både hjælper med at beskytte og styrke dit dentin* og emalje.

* Dentin er et knoglelignende, gulligt væv, der udgør størstedelen af tanden. Det findes mellem emaljen og tandens rod og spiller en vigtig rolle i tandens struktur og styrke.

Ved at følge en god mundplejerutine kan du sikre dine tænder og tandkøds sundhed.

Få mere faglig viden her

Tilbage til toppen