Ramt af krydsallergi?

Forår og sommer er højsæson for pollen i luften, og mange allergikere kæmper lige nu med de mikroskopiske pollen fra fx græs, birk eller bynke. Nogle pollenallergikere får imidlertid symptomer året rundt, hvis de spiser fødevarer, der reagerer med pollen. Fænomenet kaldes krydsallergi og kan give de samme reaktioner som ved pollenallergi.

Årsagen til krydsallergi er, at nogle fødevarer minder så meget om bestemte pollen-typer, at kroppen reagerer på fødevaren som om det var pollen. I den situation kan kroppen ganske enkelt ikke skelne mellem de allergifremkaldende stoffer i pollen og i maden.

 

Udsatte allergikere

Krydsallergi eller såkaldt oralt allergisyndrom rammer meget forskelligt fra person til person – og afhængigt af, hvilken type pollenallergi, man lider af. Op mod 70% af personer med birkepollenallergi kender til fænomenet[1], da disse eksempelvis kan reagere på både æbler, gulerødder eller hasselnødder.  

 

Symptomer på kryds og tværs

De almindeligste symptomer ved krydsallergi er kløe, irritation og hævelse i mund, læber eller svælg, umiddelbart efter, at man har indtaget den pågældende fødevare. Nogle oplever tilmed, at det klør helt ud i ørerne. I sjældne tilfælde kan man opleve nældefeber eller eksem på hænderne, når man berører krydsreagerende fødevarer[2].

– I de fleste tilfælde er symptomerne på krydsallergi harmløse, og forsvinder igen, når man stopper med at spise den fødevare, man reagerer på. Men i få tilfælde kan det udvikle sig til noget mere alvorligt. Der kan være ledsagende faktorer på spil, som på kort tid kan forstærke den allergiske reaktion. Eksempler på dette er feber, alkohol eller smertestillende medicin, der kan optrappe symptomerne, udtaler apotekspersonalet.

 

Græs og krydsallergi

Græs er en af de store syndere, når det gælder pollenallergi[3]. Der er flere hundrede arter, sæsonen strækker sig over flere måneder og græspollen kan tilmed give krydsreaktioner, når man spiser frugter som appelsin og melon, grøntsager som tomat og ærter – ligesom jordnødder/peanuts kan give udslag.

 

Birk og krydsallergi

Birkepollenallergi er også en udbredt pollenallergi herhjemme og perioden topper normalt i starten af maj, men kan variere fra år til år. Krydsreaktionerne kan opleves på alle tider af året, og her er der mange fødevarer at tage hensyn til. Det gælder alt fra frugter som fx pærer, æbler og blommer, over grøntsager som fx gulerod, kartoffel og selleri til en række forskellige nøddetyper.

 

Bynke og krydsallergi

Sæsonen for bynke starter normalt midt i juli, men sæsonstarten kan godt variere fra år til år. Har man bynkepollenallergi skal man være ekstra opmærksom på melon, grøntsager som fx peberfrugter, gulerødder og pastinak samt persille, solsikkekerner og kamille.

Det er langt fra alle, der oplever symptomer fra alle de nævnte fødevarer. Du kan derfor godt spise de frugter, grøntsager eller nødder, der ikke giver dig symptomer. Nogle tåler også de pågældende fødevarer, hvis de er kogt, bagt eller stegt.

 

Tag på apoteket

På apoteket kan du få rådgivning om allergi og krydsallergi – og købe produkter til lindring af dine allergisymptomer:

– På apoteket står vi klar til at hjælpe omkring alle former for allergi. Vi kan udlevere information om krydsallergi med en liste over de fødevarer, der krydsreagerer med bestemte allergiformer. Samtidig giver vi naturligvis individuelle råd og vejledning om allergimedicin og håndkøbsmedicin som øjendråber eller næsespray, der kan lindre de forskellige symptomer, udtaler apotekspersonalet.

Vil du vide mere? Kontakt dit lokale apotek.

 

Gode råd om krydsallergi

• Vær varsom med de fødevarer, der erfaringsmæssigt udløser krydsallergi
• Hold et vågent øje med dine dagligvarekøb og læs fødevarens ingrediensliste nøje
• Vær forsigtig med eksotiske frugter, nødder og grøntsager, du normalt ikke spiser
• Gå til lægen, hvis du oplever kraftige reaktioner på fødevarer
• Søg råd og vejledning om krydsallergi på apoteket

 

Kilder: www.sst.dk (Sundhedsstyrelsen) og www.astma-allergi.dk

 

[1] Se artiklen ”Krydsallergimønstre” på sundhed.dk (fagligt opdateret 29.11.2019).

[2] Se Fødevarestyrelsens pjece ”Pollenallergi og mad”, 2006, side 6.

[3] Se webartiklen ”Har du krydsreaktioner?” på www.astma-allergi.dk med oversigt.