Mælkeallergi – hvad gør vi?

Mælkeallergi er den mest udbredte fødevareallergi hos børn, og omkring 2-3 procent af alle spædbørn vil opleve at få mælkeallergi. Allergien vil typisk udvikle sig i det første år af barnets leveår, men 9 ud af 10 børn vil almindeligvis vokse fra deres mælkeallergi, inden de bliver tre år[1].

 

Symptomer på mælkeallergi

Tegnene på mælkeallergi kan variere meget fra barn til barn og fra milde til mere alvorlige symptomer. Der kan både være tale om mavekramper, opkastning, diarre, børneeksem, opsvulmet ansigt eller hiven efter vejret (astma) – og der kan således forekomme symptomer fra flere organsystemer på samme tid.

Symptomerne på mælkeallergi kommer normalt lige efter, at barnet har drukket mælk eller spist et mælkeprodukt. Men reaktionen kan også komme senere. Det kan gøre det svært at fastslå årsagen til et eller flere af symptomerne, som kan have andre årsager end mælkeallergi. Derfor er det vigtigt, at diagnosen stilles af en læge. Sæt aldrig dit barn på mælkefri kost, uden først at have rådført dig med barnets læge.

 

Arvelige anlæg

Spædbarnet bliver påvirket af miljøet, kosten og forældrenes arveanlæg. Sandsynligheden for at et barn udvikler allergi afhænger af, hvor meget allergi, der findes i forvejen i familien. Hvis eksempelvis både mor og far har haft mælkeallergi i deres liv, er der en risiko på 70-80% for, at barnet også udvikler allergi[2].

Modermælk er den bedste ernæring for barnet, og både Sundhedsstyrelsen og WHO anbefaler, at mødre ammer deres børn i mindst seks måneder. Har barnet en øget risiko for at udvikle allergi og modermælken ikke rækker, anbefales det at bruge en højt hydrolyseret modermælkserstatning i de første fire måneder – derefter kan spædbarnet overgå til en almindelig modermælkserstatning[3].  

– Mælkeallergi behandles ikke ad medicinsk vej, men ved at udelukke al mælk fra kosten. Barnet må ikke få mælk fra hverken køer, geder, får eller andre dyr. Det er vigtigt, at moderen ikke stopper med at amme sit barn. Derfor anbefales det at hun holder en mælkefri diæt, som aftales med lægen. Får barnet en almindelig modermælkserstatning, skal det i stedet have en højt hydrolyseret modermælks-erstatning, hvor mælkeproteinet er spaltet og derfor tåles af langt de fleste spædbørn med allergi, udtaler apotekspersonalet.

 

Allergisk reaktion

Mælkeallergi er en allergisk reaktion mod et eller flere af de 25 forskellige proteiner, der findes i komælk og andre mælkeprodukter. Hos spædbørn opfattes disse proteiner som skadelige af immunsystemet, som derved udløser en allergisk reaktion. Kroppen opfatter fejlagtigt proteinerne som farlige og danner antistoffer, som senere kan reagere på allergenet og fremkalde et eller flere symptomer.

 

Hvor meget modermælkserstatning skal barnet have?

Modermælkserstatning er generelt mindre fordøjeligt end modermælk. Barnet kan derfor godt være mæt i længere tid inden næste måltid. Som grundregel bør barnet have det, der svarer til en sjettedel af deres egen vægt i løbet af et døgn.

Modermælk kan suppleres med modermælkserstatning, hvis der er behov for det. Ved 6-måneders alderen anbefales det, at spædbarnet begynder på overgangskost som

grød og mos og med tiden mere fast føde. Brystmælk og erstatning kan blandes i den faste føde for at lette overgangen. Det er vigtigt, at spædbarnet fortsætter med brystmælk eller modermælkserstatning frem til 1-års alderen[4].

 

Tag på apoteket

Hent gode råd og veldokumenterede produkter på apoteket, der tilbyder en bred vifte af relevante modermælkserstatninger.

– Det kræver en ekstra indsats, hvis ens barn har fået konstateret mælkeallergi. Det gælder arbejdet med at undgå alle former for mælk og mælkeprodukter, men også at sikre den livsvigtige ernæring fra andre kilder. Det er vigtigt at følge lægens anvisninger, når barnet har fået konstateret mælkeallergi. Vi står klar på apoteket for at rådgive forældrene, hvis de har spørgsmål. Samtidig opfordrer vi til, at man altid følger instruktionerne på det valgte produkt meget nøje, udtaler apotekspersonalet.

 

Vil du vide mere? Kontakt dit lokale apotek.

 

Gode råd ved mælkeallergi

• Få en læge til at stille diagnosen ved mistanke om mælkeallergi.
• Hent gerne inspiration og konkrete råd hos en diætist til barnets mad.
• Undgå alle former for mælk; komælk, gedemælk, fåremælk mv.
• Lav gerne maden fra bunden, så du ved hvad der er i den.
• Læs varedeklarationerne grundigt – hver gang.
• Køb højt hydrolyseret modermælkserstatning på apoteket.
• Aminosyrebaseret modermælkserstatning kan være nødvendigt hos meget mælkeallergiske børn.

 

Kilder: astma-allergi.dk, sundhed.dk, netdoktor.dk og mejeri.dk

 

 

VIGTIG INFORMATION:

Brystmælk er spædbarnets bedste ernæring.
Hvis amningen afbrydes kan det være svært at begynde igen og begynde med erstatning kan mindske tilgangen til brystmælk. Man bør tænke på fordelene ved amning inden introduktion af modermælkserstatning. En varieret og balanceret kost for ammende mødre understøtter amningen. Det er meget vigtigt at følge instruktionerne for tilberedning. Fejlagtig håndtering kan påvirke dit barns helbred. Forældre skal altid informeres af uafhængig sundhedsfagligt personale når det gælder barnets kost.

 

 

[1] Se artiklen ”Mælkeallergi hos børn” på astma-allergi.dk

[2] Se ”Hvem får allergi” på allergi.astma-allergi.dk

[3] Se www.allergiforebyggelse.dk Astma-Allergi Danmark.

[4] Se publikationen ”Sunde børn 2019” fra Sundhedsstyrelsen.