Hold hele kroppen i topform med træning og den rette hudpleje – hele året rundt!
De fleste af os ved, at det er vigtigt at holde kroppen sund – f.eks. ved at spise fiberrigt og grønt. Men er du også opmærksom på at holde din hud sund i forbindelse med din træning?
Træn din krop sund – ja, men husk også hudplejen! Huden er din krops største organ, og derfor giver det super god mening at pleje din hud, når du vil holde din krop sund. Ret din opmærksomhed på, hvordan du kan optimere din kropspleje med de rette hudplejeprodukter.
Her får du en komplet guide til, hvordan du kan kombinere træning og en sund hudplejerutine alt efter, hvad din hud har brug for i løbet af et helt år.
5 helt grundlæggende tips til træning og sund hudpleje
- Træn aldrig med makeup på. Din hud bliver varmet op, når du træner, hvilket betyder, at hudens porer åbner sig og snavs løber ind i porerne, som kan give grobund for urenheder. Brug ansigtsrens eller ansigtssæbe.
- Rene håndklæder og rent sportstøj er måske en selvfølge, men det kan friste at genbruge sportstøj eller håndklæder et par gange. De kan dog være de rene bakteriebomber for din hud!
- Varm op. Det er vigtigt, at musklerne er varme, så du undgår skader. Du kan med fordel lave opvarmningsøvelser på en yogamåtte, inden du træner. Brug evt. en varmecreme, som varmer musklerne op. En varmecreme kan desuden give en afslappende og beroligende effekt på ømme muskler og overbelastede led efter træning. >> Find varmeprodukt her
- Husk fødderne! Vi har generelt en tendens til at glemme fødderne. De er klemt inde i varme kondisko, og huden kan blive irriteret, klø eller sprække. Sørg for at få dem luftet og brug rene, tørre strømper. Du kan forkæle fødderne ekstra ved at smøre dem ind i en let fodcreme, som kan afhjælpe kløe, irritation og dårlig lugt.
- Sved har det med at samle sig i hovedbunden, hvilket betyder at din hovedbund kan blive irriteret og tør. Det er derfor vigtigt, at hovedbunden bliver masseret godt igennem med en mild shampoo, der ikke udtørrer!
Vinter: Fugt, fugt og masser af fugt
Når det er koldt udenfor kan din hud blive tør og følsom - særligt hvis du motionerer udendørs. Det er derfor meget vigtigt, at du forbereder din hud, inden du snører løbeskoene og bevæger dig ud i kulden. Du har måske også oplevet, at dine læber svider og sprækker, når det bliver koldt. Giv også dem ekstra god beskyttelse med en lækker balm. Nogle oplever også, at huden kan klø og svie ved kolde temperaturer. Det er hudens måde at gøre opmærksom på, at den trænger til fugt - og masser af det! Brug hudplejeprodukter der både reparerer og fugtgiver huden i dybden eksempelvis en fugtighedscreme med aloe vera, som kan berolige og genopbygge huden efter påvirkning af vind, vejr og forurening.
>> Find produkter med aloe vera her
Vinterperioden er desuden en sæson, hvor vi får mulighed for at dyrke sportsgrene, som vi ellers ikke har mulighed for at kaste os ud. Det er en årstid, hvor mange finder ski, snowboard og skøjter frem, så snart sneen ligger pudderfint over landskabet. Det er dog sportsaktiviteter, som også kan give nogle uventede skader, da kroppen bliver udfordret på en anden måde, end vi er vant til. Her er en varmecreme meget velegnet - både før og efter - til at varme op, så man kan minimere risikoen for skader og overbelastning af knæ, muskler og led. En varmecreme er også fantastisk, hvis bare du trænger til at få varmet fødderne op efter en gåtur i sneen. Massér fødderne med cremen og tag tykke sokker på, så vil du kunne mærke en behagelig varme brede sig.
Forår: Forbered huden på mere sol
I foråret bliver dagene længere, naturen springer ud med grønne skud og vinteren slipper sit kolde tag. Man får fornyet energi og lyst til at bevæge sig ud i vejret og mærke forårssolen. Det er dejligt for både krop og sind! Det er dog også i foråret, at UV-indekset kan overraske. Derfor er det vigtigt, når du flytter yogamåtten ud af træningslokalet, at du sørger for at forberede din vinter-sarte hud på solens stråler. Løber du en tur i forårssolen, så husk også solcremen, da din hud er ekstra sart i mødet med årets første solstråler.
Sommer: Beskyt din hud og bevar sommergløden
Sommersæsonen er ret fantastisk, da den giver os flere muligheder for at lave sjove aktiviteter, som nærmest ikke føles som træning: gåtur i skoven, pilates ferie, strandtur og badning, haveaktiviteter og meget andet. De mange udendørs aktiviteter betyder, at din hud bliver udsat ekstra for sol, vind og vejr! Husk derfor en sund hudplejerutine med solprodukter, der beskytter og plejer din hud i sommeren.
Start dagen med at rense huden grundigt, så den nemmere optager de fugtgivende og nærende ingredienser i dine hudplejeprodukter. Din creme skal som udgangspunkt altid indeholde en solfaktor, hvis du opholder dig i solen - du kan sagtens blive brun og få en lækker sommerglød, selvom du beskytter huden mod solens skadelige stråler. Og glem heller ikke de 3 velkendte solråd, når du skal passe på din hud i sommeren: skygge, solhat og solcreme.Har du alligevel har været uheldig og er blevet solskoldet, så skal du sørge for at handle med det samme. Træk væk fra solen og køl området med for eksempel et produkt der har et højt indhold af aloe vera med det samme. En solskoldning er en forbrænding, og huden kan føles varm, stikkende og overfølsom. Her kan du også lindre smerten med aloe vera, som virker beroligende, mindsker irritation og genopbygger huden hurtigt og effektivt.
>> Find produkter mod solskoldning
Efterår: I gang igen
En begivenhedsrig sommer kan være en hård omgang for kroppen! Måske har du fået lidt anderledes mad end du er vant til, sol på stranden eller tilbragt en festlig uge på Roskilde Festival – men hvad med træningen? Med andre ord: Du har måske slækket på de gode rutiner og skal lige i gang igen.
Når du genoptager træningsrutinerne efter ferien, så sørg for at vær lidt ekstra god ved dig selv, inden du haster ind i træningslokalet. Det kan være hårdt at skulle i gang med træningen igen efter sommeren, så brug lidt tid på at forkæle dig selv og din hud inden - det kan være alletiders motivation. Tag det træningstøj på, som du føler dig godt tilpas i. Lyt til yndlings-playlisten, som kan få dig i den rigtige stemning. Husk også de gode kropsplejevaner. Din hud vil nyde godt af en masse kropspleje i efteråret, der kan reparere og genoprette balancen. På den måde bliver træningstid også lig med selvforkælelsestid.