Har du problemer med hørelsen?
Det er en god idé at holde øje med dine ører. De står på mål for meget – vand, temperaturskift, høretelefoner og høreapparater.
Øret påvirkes af mange ting i din hverdag, hvilket kan lede til irritation eller kløe, nedsat hørelse og ørevokspropper. Øregangen kan blive tør, hvis du vasker den, svømmer og bader ofte. Ørevokspropper eller ørevoks som sidder fast i øregangen, kan give nedsat hørelse, svimmelheds- fornemmelse, kløe i øregangen, ringende lyd eller følelsen af en prop i øret.
Hvad kendetegner en ørevoksprop?
En ørevoksprop kan blive ganske stor før den giver sig til kende. Hvis du piller dig i øret eller hvis der kommer vand i øret, kan ørevoksen pludselig samle sig og lukke øregangen til. Almindelige symptomer på en voksprop kan være, at du hører dårligere eller at det føles som om, du har en prop i øret efter du har badet. Det er fordi vandet har lagt sig mellem voksproppen og trommehinden. Nogle gange kan det også klø i øregangen.
Hvorfor har man ørevoks?
Ørevoksens opgave er at holde øregangen ren og beskytte huden i øregangen mod fugt og bakterier. Ørevoks dannes af kirtler i den yderste del af øregangen og øret har sin egen rengøringsmekanisme. Normalt løber ørevoksen langsomt ud af øregangen og tager eventuelt snavs og tør hud, som har samlet sig, med ud. En del personer har næsten ingen ørevoks, mens andre har meget. Ørevoksens farve og konsistens kan være meget forskellig fra person til person. Farven kan variere fra gult til lysebrunt til mørkebrunt eller næsten sort. Konsistensen kan være alt fra løst og klistret til hårdt og tørt.
Forekomst af ørevoks kan også forandre sig igennem livet. Hos en del mennesker er ørevoks også sejere og indimellem bliver ørevoksen ekstra sejt, når der kommer vand i ørerne. Årsagerne til øget ørevoksproduktion kan også være en smal øregang eller kraftig hårvækst i øregangen. Visse faktorer kan gøre det sværere for ørevoksen at komme ud. Det kan f.eks. være høreapparat, som slutter tæt eller ørepropper og høretelefoner, som sidder i øregangen. At bruge vatpinde i øregangen kan også have en negativ effekt.
Pas godt på dine ører
Du kan selv gøre en del for at beskytte dine ører og øregange. Hvis du bader og svømmer meget, så anvend vandskyende vat, specielle ørepropper til svømning eller en badehætte som beskytter ører og øregange, mens du er i vandet. Øregangen kan tørre ud, når du vasker ørerne, bader eller svømmer ofte. Og det kan føre til kløe og irritation. For at udgå dette kan du anvende en plejende olie, som kan fremme ørets naturlige rengøringsmekanisme, hjælpe med at genoprette fugtbalancen og mindsker kløe i øregangen forårsaget af tør hud. Olien virker også forebyggende på ørevokspropper.
Hvis du oplever at få en fastsiddende voksprop, kan du med fordel anvende et ørevoksopløsende produkt. Denne vil blødgøre og løsne fastsiddende ørevoks og ørevokspropper, så de nemt kan skylles ud. Du kan gøre det selv med den medfølgende øresprøjte eller som forberedelse inden øreskylning hos din egen læge eller ørelæge.
Gode råd
- Anvend ikke vatpinde eller lignende i øret. Tør evt. synlig ørevoks væk med papir.
- Pil dig ikke i øregangen. Det kan skade øret, bidrage til øget produktion af ørevoks og i værste fald give betændelse i øregangen.
- Forebyg ørevokspropper og kløe som følge af tør hud ved at anvende en plejende olie.
- Rengør ørerne regelmæssigt hvis du anvender høreapparat eller ofte har tilbagevendende ørevokspropper.
- Anvend et ørevoksopløsende produkt dagen inden øreskylning hos lægen