De unge ser stort på tandsundhed
Næsten 50 pct. af de unge dropper at gå til tandlæge, når de ikke længere er omfattet af børne- og ungdomstandplejen. Det medfører en øget risiko for tandsygdomme. Derfor foreslår Tandlægeforeningen, at det skal være gratis for unge mellem 18 og 24 at få regelmæssige tandeftersyn.
Det er et stigende problem, at tandlægen bliver fravalgt, når de unge er myndige. Ifølge Sundhedsstyrelsen var 45 pct. af de unge mellem 18 og 25 ikke til tandlæge mellem 2015 og 2017. Det er mere end dobbelt så mange som i de øvrige voksengrupper. Spørgeskemaundersøgelser viser, at økonomien er den primære årsag. De unge mener, at det er for dyrt. De har i hvert fald ikke råd.
Over halvdelen af de unge har begyndende huller
En målrettet indsats i børne- og ungdomstandplejen har medført, at antallet af fyldte huller hos børn og unge er faldet markant de sidste 40 år. Men risikoen for huller bliver ikke mindre, når man er fyldt 18 år. Tværtimod. Derfor er der god grund til at fortsætte den forebyggende behandling, når de unge forlader skolen og ungdomstandplejen.
Sundhedsstyrelsen har også tal, der viser, at omkring 65 pct af de unge har nye huller på vej, når de forlader ungdomstandplejen. Hvis disse huller ikke behandles, er der en stor risiko for tand- og lommesmerter senere, når behandlingen igangsættes for sent.
En usund mund kan være livstruende
Det er derfor, Tandlægeforeningen har foreslået, at der indføres gratis tandpleje for de unge, indtil de fylder 24 år. Når de er 24 er de langt mere motiverede til at opretholde tandsundheden livet ud. De er mere bevidste om risikoen for huller, syreskader og tandkødsbetændelse. Samtidig er deres økonomi også bedre klar til udgiften til regelmæssige tandlægebesøg.
Professor ved Tandlægehøjskolen på Københavns Universitet Palle Holmstrup mener, at det er vigtigt med regelmæssige tandlægebesøg. Studier i sygdomme i mundhulen og deres indvirken på vores generelle helbred er i sin vorden. Men der er allerede klare indikationer på, at betændelsestilstande i munden kan ende i hjertet. Derfor er det ekstra vigtigt, at sygdomme i mundhulen ikke ignoreres, men behandles, siger professoren.
Ung såvel som gammel: Besøg tandlægen regelmæssigt.
Kilder: Tandlægeforeningen, Magasinet Helse