4 gode råd til at forebygge Type 2 diabetes Se relaterede produkter

4 gode råd til at forebygge Type 2 diabetes

Gennem de sidste 25 år har antallet af personer med Type 2 diabetes være stærkt stigende. Heldigvis kan sygdommen forebygges. Vi deler her en række gode råd til at forebygge og mindske risikoen for at udvikle diabetes.

Vidste du, at du kan forebygge Type 2 diabetes? I 2018 havde mindst 280.000 danskere Type 2 diabetes, og tallene har været stigende siden 1995. Forklaringen, på hvorfor nogle mennesker udvikler Type 2 diabetes, hænger blandt andet sammen med gener, alder og etnicitet. Men selvom du er en af dem, der er disponeret for sygdommen, så kan du selv gøre noget for at mindske risikoen for at udvikle Type 2 diabetes.

Du har sikkert hørt det før, men det gør det ikke mindre vigtigt. Det handler om livsstil. En sund og varieret kost efter sundhedsstyrelsens anbefalinger, daglig motion, undgå rygning, drik mindre alkohol og undgå overvægt.

Små justeringer i din livsstil kan gøre en forskel når du vil forebygge Type 2 diabetes.

Prædiabetes er tidlige tegn

Faktisk kan du opdage sygdommen, inden den udvikler sig. Mange danskere med Type 2 diabetes starter med at få prædiabetes. Med andre ord et forstadie til sygdommen. Hvis du følger rådene om sund livsstil og forebyggelse, kan du måske helt undgå, at prædiabetes udvikler sig til Type 2 diabetes.

Type 2 diabetes er en kronisk sygdom, og har du først fået den, går den ikke væk igen. Derfor kan det betale sig at holde øje med tidlige tegn:

  • Tørst
  • Hyppig vandladning
  • Træthed
  • Nedsat appetit og vægttab
  • Kløe omkring kønsorganer
  • Infektioner i hud og på slimhinder

Har du styr på dit blodsukker?

Hvis du frygter, at du kan have prædiabetes eller diabetes, anbefales det, at du kontakter din læge for at få målt dit blodsukker. Hvis dine blodsukkerværdier ligger inden for følgende områder, er det tegn på prædiabetes:

  • Fasteblodsukker: 6,1-6,9 mmol/l
  • Blodsukker efter sukkerbelastningstest: 7,8-11,1 mmol/l
  • Langtidsblodsukker (HbA1c): 42-47 mmol/mol

Ligger værdierne over ovenstående, kan det være tegn på, at du har Type 2 diabetes. Ligger værdierne under, har du højst sandsynlig ikke prædiabetes.

Du kan også selv købe et blodsukkerapparat og tage testen derhjemme. Viser resultaterne tegn på prædiabetes eller diabetes, skal du kontakte din læge for yderligere undersøgelse.

Kilde: diabetes.dk

4 gode råd til at forebygge diabetes

  1. Spis sundt og varieret
  2. Kvit cigaretterne
  3. Begræns indtaget af alkohol
  4. Dyrk motion minimum 30 minutter om dagen

Få mere faglig viden her

Tilbage til toppen