Sårpleje

 

 

Tag hånd om såret

Sår er brud på hud og/eller slimhinder. Huden og slimhinderne er en barriere mod omgivelserne, og når den bliver brudt, kan bakterier og fremmedlegemer trænge ind i kroppen. Det er derfor vigtigt, at du får renset sår grundigt.

Sådan behandles sår

Man inddeler sår efter, hvordan de er opstået. Fælles for sårene er rensningen af dem. Først skal du vaske hænder. Så rengør du området omkring såret og til sidst selve såret. Du skal vaske og skylle med lunkent vand eller en isotonisk saltvandsopløsning. Du må også gerne bruge en mild parfumefri flydende sæbe med en hudvenlig pH-værdi. Hvis du vasker med vand fra hanen i udlandet, så skal vandet have en kvalitet, som kan drikkes. Alt snavs og fremmedlegemer skal vaskes ud af såret. Til rensning/afvaskning skal du bruge et sterilt kompres eller en ren engangsvaskeklud. Både eventuelle fiberrester fra kompresset og sæberester skal skylles grundigt ud. Hvis der er asfalt i såret, anbefaler man, at såret renses af en læge eller på skadestuen, da asfalt kan sætte sig som en tatovering i huden.

Hudafskrabninger, mindre stiksår og bidsår kan dækkes med et plaster eller med en lille absorptionsforbinding for at beskytte det. I små snitsår kan du holde sårkanterne sammen med et sårklemmeplaster - også kaldet en strip eller et sommerfugleplaster/butterfly. Større og dybe snitsår og dybe stiksår skal behandles af en læge. Hvis der opstår infektion i et sår, skal du også søge læge. Tegnene på infektion er udpræget rødme omkring såret, gult pus og dunkende smerte.

Behandling af brandsår

Brandsår forårsages af varme, og behandlingen af en forbrænding er øjeblikkelig skylning med kuldslået vand. Kuldslået vand betyder bare, at vandet er køligt, men ikke må være iskoldt. Det er egentligt ligegyldigt, om vandet er rent. Skylningen skal fortsætte, indtil smerterne er ophørt, eller indtil man kommer i behandling på et hospital. Ofte skal der skylles i lang tid, tit i mange timer. Tøj, der er brændt fast i huden, må ikke fjernes, men skal blive på, mens du skyller. Større og dybere forbrændinger kræver altid lægehjælp. Mindre og overfladiske brandsår kan efter skylning lindres med en lokalbedøvende gel som for eksempel Xylocain.

Husk stivkrampevaccination

Det er altid godt at være vaccineret mod stivkrampe, når du får et sår. Stivkrampe er en livsfarlig infektion, der kan opstå, når bakterier fra jord og dyrebid kommer ind gennem huden. Det normale børnevaccinationsprogram indebærer tre stivkrampeindsprøjtninger, og så er man beskyttet de første 5 leveår. En vaccination herefter vil beskytte i mindst 10 år - og måske længere, hvis revaccinationen sker inden for de første 5 år efter et fuldført vaccinationsprogram.

Hudafskrabninger

Her er hudens overflade beskadiget. Det kan ske ved, at du falder og skraber huden hen over en ru og hård overflade. Hudafskrabninger svier og gør ondt, men bløder sjældent ret meget.

Stiksår

Stiksår kan være forårsaget af spidse ting som nåle, søm og knive. Sårene kan være ret dybe, og de bliver let inficerede, da der ofte er bakterier på den spidse ting. Blødningen fra stiksår er ofte sparsom.

Snitsår

Snitsår opstår ved kontakt med ting med skarpe kanter, for eksempel glasskår og knive. De bløder som regel kraftigt, og du bør IKKE stoppe blødningen med det samme, da blodet spuler urenheder væk fra sårkanterne og mindsker risikoen for infektion.

Bidsår

Bidsår forårsages af bid fra dyr eller mennesker. De bliver ofte inficerede, fordi der er mange bakterier i mundhulen.

Få mere faglig viden her

Tilbage til toppen