Apotekerens guide til sårpleje Se relaterede produkter

Apotekerens guide til sårpleje

Er uheldet ude, og har du eller dit barn fået et sår, en dyb rift eller hudafskrabning, er det vigtigt at vide, hvordan du forholder dig og hvad du skal gøre. Her får du apotekerens bedste råd og en udførlig guide til, hvordan du renser et sår, og hvornår du skal søge hjælp.

Sår og skrammer kommer i mange forskellige afskygninger. Fra de klassiske ‘sommerknæ’ på børnene, til snitsår, operationssår og rifter. Men hvordan yder du den rette sårpleje, så du undgår infektioner og grimme ar? Hvornår skal du kontakte lægen? Få svarene her.

Sådan renser du et mindre sår eller hudafskrabning

”Et sår har brug for luft, så heler det bedst”
Har du også hørt det gamle husmandsråd? Faktisk er det en skrøne, at sår skal have luft. Det forlænger helingsprocessen og risikoen for infektioner. Er uheldet ude, får du her en guide til at rense mindre, overfladiske sår.

  1. Rens såret grundigt.

Det er vigtigt, at såret er helt rent, før du sætter forbinding eller plaster på. Et rent sår heler hurtigere og nedsætter risikoen for infektion og grimme ar. Rens derfor såret i lunkent vand uden sæbe med en fnugfri kompres eller engangsvaskeklud.

>> Find plastre her

Du må kun vaske sår i vand fra hanen, hvis det kan drikkes. Er du på farten eller udenlands, kan du bruge sårskyllevæske eller saltvandsopløsning. Læs mere om sårrens her.

  1. Lad såret tørre

Efter du har renset såret grundigt i rigeligt vand fra vandhanen eller bruseren, og du er sikker på, at al snavs er væk, skal du lade det lufttørre helt. Du kan også duppe det forsigtigt med en ren og fnugfri bomuldsklud.

  1. Beskyt såret med plaster eller forbinding

Et vådt sårmiljø giver det bedste vilkår for heling og minimerer risikoen for infektion og grimme ar senere hen. Vælg enten et almindeligt plaster eller en antibakteriel variant, hvis du er særligt udsat for infektioner. Lad det sidde, indtil såret har dannet skorpe og husk at skifte løbende.

  1. Hold øje med infektionstegn

Vil såret ikke hele, eller bliver området pludselig hævet, rødt, varmt og ømt, er der højst sandsynligt gået infektion i såret. Kontakt din læge med henblik på at få undersøgt såret med det samme.

Er du i tvivl om, hvilke præparater, du skal vælge, er du altid velkommen til at spørge personalet på dit lokale apotek. Her kan du også købe forskellige desinfektionsmidler og sårplejeprodukter samt plastre og forbindinger.

Behandling af et betændt sår

Har du et sår, der er rødt, hævet, ømt eller væsker gulligt, er der med al sandsynlighed gået betændelse i det. Du kan indledningsvist forsøge at behandle det selv ved at vaske området forsigtigt med vand og en parfumefri sæbe. Det er meget vigtigt, at du vasker det ofte, gerne flere gange dagligt, mens det stadig er betændt. Er betændelsen ikke forsvundet efter et par dage, skal du opsøge din læge.

Behandling af et syet sår

Har du et sår, der er blevet syet, skal du være særligt opmærksom på, om der danner sig infektion i området i de første dage. Sørg for at holde såret rent og forbindingen tør.

>> Find forbindinger her

Så længe du har sting, er det vigtigt, at du kun tager brusebade og ikke bader i havet, svømmehal eller karbad, da det øger risikoen for betændelse. Efter badet skal du duppe såret forsigtigt med et rent håndklæde og lad det lufttørre, inden du tager tøj på. 

Brug aldrig creme eller salve på såret, så længe du har sting i og krads aldrig i det, selvom det klør.

Hvornår skal du søge læge?

Har du fået et dybt sår, der gaber meget, skal det højst sandsynligt syes eller limes. Det kan eksempelvis være, hvis du har skåret dig på en skarp genstand. Er såret meget dybt, kan det også være, at kanterne skal klemmes sammen med strips.

Du skal derudover søge læge, hvis du har fået et asfaltsår, der ikke kan renses ordentligt. Det samme gælder for bidsår, eller hvis du har revet dig på rustent metal. Her er det desuden vigtigt at tjekke, om du har en opdateret stivkrampevaccination.

 

Kilder: Sygeplejersken, sundhed.dk, netdoktor.dk

Såret skal være helt rent, før du sætter forbinding eller plaster på. Det nedsætter risikoen for infektion og gør helingsprocessen kortere. Rens såret i lunkent vand uden sæbe og brug en fnugfri kompres eller engangsvaskeklud. Herefter sætter du plaster eller forbinding på, såret heler nemlig bedst i et vådt sårmiljø.

Det frarådes, at du bruger sæbe til sårrens. Sæbe er fremstillet med et formål om rengøring, tøjvask og til rensning af intakt hud og ikke til sårrens, da det kan forsinke helingsprocessen. Vask i stedet såret i lunkent vandhanevand. Er du på tur, kan det anbefales at bruge en sårskyllevæske til at desinficere, og husk at du aldrig må rense et sår i udlandet, hvis vandhanevandet ikke kan drikkes.

Få mere faglig viden her

Tilbage til toppen