Kender du den bedste behandling af sår? Se relaterede produkter

 

 

Kender du den bedste behandling af sår?

Der findes mange slags sår, og behandlingen varierer derefter. To ting gælder dog for alle typer af sår. De skal være rene, og de heler bedst, når der er fugt til stede.

Måske dækker du et sår med et almindeligt plaster og følger det gamle råd om at tage plastret af indimellem, så såret får mere luft. Det skal du ikke gøre. Et sår får ilt til cellernes vækst via dine blodbaner, og et tørt miljø gavner på ingen måde helingsprocessen. Tværtimod fremmer et fugtigt miljø helingen. Fugt gør, at hudcellerne deler sig hurtigere og lindrer samtidig smerte, fordi smerte opleves mindre, når nervebanerne holdes fugtige. Du opnår det rette fugtige miljø ved at anvende bandager til fugtig sårbehandling. De bevarer et tilpas fugtigt miljø og kan blive siddende i lang tid, så såret får ro til at hele. De hindrer også, at huden danner en tør, kløende og hård skorpe, som kan falde af, forsinke helingen og øge tendensen til ar.

Ideelt set er fugtig sårbehandling altid at foretrække. En anden vigtig ting for god opheling er, at såret er rent. Skyl eller spul med lunkent (drikbart) vand til alt snavs er borte. Vask gerne med et fnugfrit kompres eller en engangsvaskeklud. Kan du ikke selv fjerne alle rester af snavs, jord eller asfalt, så søg skadestue. Kan du ikke selv standse en eventuel blødning, skal du også søge skadestue. Forsøg selv at standse en blødning ved at klemme sammen om såret, holde den beskadigede legemsdel over hjertehøjde og ved at lukke såret med en bandage, strip eller et plaster. Vil du vide mere om sårbehandling, så er du altid velkommen til at spørge på dit apotek.

Få mere faglig viden her

Tilbage til toppen