Sommeren er lig med sæson for flåter - dette skal du vide

Når temperaturerne stiger, bliver flåterne også mere aktive. Et flåtbid kan give flere farlige sygdomme, og derfor er det vigtigt, at du tager det alvorligt, hvis du bliver bidt.

Den syner ikke af meget, flåten. Den lille mide med otte ben, der ofte ikke er mere end 1,5 mm lang. Men de små dyr kan være bærere af flere forskellige, farlige sygdomme, som kan videregives til de dyr og mennesker, flåterne suger blod fra for at overleve.

Når temperaturerne stiger, og luften bliver fugtigere, vrimler flåterne også frem, og mange har nok prøvet at opdage de små, uvelkomne dyr på kroppen efter en lang dag udendørs. Flåten tiltrækkes af lugt og varme, og den bider sig helst fast, hvor huden er tynd og nemmere at trænge igennem, for eksempel i lægge, knæhaser og lysken.

Langt de fleste flåtbid er ganske ufarlige, og du kan nemt og smertefrit fjerne den igen med en flåtfjerner. Men i sjældne tilfælde kan flåten overføre sygdomme som borreliose og flåtoverført hjernebetændelse (TBE) til den person, den har suget blod fra. Derfor er det vigtigt at få fjernet flåten hurtigst muligt og være særligt opmærksom på området i nogle uger derefter.

Hvad er en flåt?

En flåt er en mide, som er i familie med edderkopperne. Dens hoved, rygskjold og ben er mørkebrune, mens bagkroppen normalt er rødbrun. Flåten lever i hele Danmark, men den er mest udbredt i den østlige del af landet, og i de seneste år er bestanden af flåter steget betydeligt.

Flåten har tre udviklingsstadier: larve, nymfe og voksen. Den voksne flåt ligger mellem 2.000-3.000 æg, som klækker i det sene forår eller tidlige sommer. Det tager cirka et år for larverne at udvikle sig til nymfer, og det er ofte i nymfestadiet (1,2-1,5 mm), at vi mennesker stifter bekendtskab med flåterne.

Den lever i fugtige områder så som højt græs, mose og skovbund. Flåten sidder ofte lidt oppe i højden, så den nemmere kan bide sig fast på sit bytte, når det går forbi. Flåter lever primært af blod fra rådyr og mus, men også mennesker er udsatte.

Hvordan fjerner jeg en flåt?

Er du blevet bidt af en flåt, er det vigtigt, at du får den fjernet hurtigst muligt. Den nemmeste måde er ved at bruge en flåttang, fordi du her kan få et fast greb om flåten og få den fjernet helt nede ved huden. Det er vigtigt, at du ikke klemmer flåten på maven, da det kan presse dyrets maveindhold ud i dit blod.

Du kan risikere, at hovedet eller dele af flåten bliver siddende, efter du har fjernet den, men der er ingen grund til bekymring. Delene vil falde af med tiden, og du kan ikke blive smittet af sygdomme, når flåten først er fjernet. Rens området med et desinficerende middel, efter du har fjernet flåten.

Er dit kæledyr blevet bidt af en flåt, er det også vigtigt at få fjernet den hurtigst muligt. Du kan bruge samme flåttang til dyrene, husk bare at være opmærksom på området efterfølgende.

Det er vigtigt at holde godt øje med det bidte område, efter du har fjernet flåten. Det er helt normalt, at din hud er lidt rødlig efterfølgende, men begynder det rødlige udslæt at vokse betragteligt, kan det være tegn på, at du er blevet smittet med en sygdom, og så skal du kontakte lægen med det samme.

Sådan forebygger du flåtbid

Selvom det kan være svært helt at undgå flåtbid, kan du selv gøre flere ting for at forsøge at minimere risikoen. Når du færdes i naturen, er det altid en god idé så vidt muligt at holde sig på stierne i stedet for at gå ind i højt græs og vegetation, hvor flåterne gerne opholder sig. Hav altid tøj på, der dækker kroppen og sprøjt dig med myggespray uden på tøjet, det kan reducere flåtbid.

Når du kommer hjem, skal du huske at tjekke dig selv og eventuelt børn grundigt. Husk at kigge alle steder, også i armhuler, knæhaser, i intimområdet og ved hårgrænse. Det kan desuden være en idé at tage et brusebad, efter du har været udenfor, på den måde har du mulighed for at skylle de flåter af, der endnu ikke har bidt sig fast. En god huskeregel for ovenstående kan koges sammen til de tre t’er: Terræn, Tøj, Tjek.

Hvilke sygdomme kan flåter have?

Den mest kendte og udbredte flåtoverførte sygdom er borreliose, der skyldes borrelia-bakterien. Den overføres ofte først op mod 16 timer efter, at du er blevet bidt, men det kan også gå hurtigere. Er du smittet, vil du i første omgang opleve et ringformet, rødt udslæt på størrelse med en femkrone i det udsatte område.

Herefter er det almindeligt at opleve mere alvorlige symptomer som hovedpine, feber og nakke/rygstivhed. Det er vigtigt, at du straks kontakter lægen med henblik på behandling. I de fleste tilfælde kan sygdommen behandles med antibiotika, så du ikke får varige men.

Flåtoverført hjernebetændelse (TBE) eller centraleuropæisk hjernehindebetændelse er en anden, men dog sjælden, flåtoverført sygdom. Det er en virus, der først giver symptomer som en klassisk influenza og senere kan give skader på centralnervesystemet og føre til lammelser. Der findes ingen behandling for TBE, men der er udviklet en forebyggende vaccine til børn og voksne.

 

Kilder: SSI.dk, sundhed.dk, flåtbid.dk, Naturstyrelsen