Motion mindsker gener af slidgigt

Over 300.000 voksne danskere har fået stillet diagnosen slidgigt eller artrose[1], hvilket gør slidgigt til den mest udbredte gigtsygdom herhjemme. Tallet kan være højere endnu, da det kun gælder de personer, der enten har været behandlet for slidgigt eller en anden sygdom, hvor slidgigt er registreret som en bidiagnose.

Slidgigt er en kronisk og såkaldt degenerativ sygdom, hvor brusken i leddet gradvist bliver nedbrudt. Med tiden bliver brusken tynd og ujævn og vil til sidst forsvinde helt. Samtidig bliver selve ledkapslen tykkere og danner mere og mere væske. Slidgigt kan ramme alle vores led, men vil oftest sidde i hænder, fødder, hofte eller knæ.

Hvordan føles slidgigt?

Slidgigt føles meget forskelligt fra person til person. Nogle oplever milde symptomer og lever fint med sygdommen. Andre døjer med stærke ledsmerter, ømme og stive led i kroppen samt knasen og skurren i leddene. Smerterne kan i høj grad påvirke ens funktionsevne, mobilitet, søvn og humør – og dermed den generelle livskvalitet[2].

Årsagerne til slidgigt kan være mange og nyere forskning har indikeret, hvad der især fremprovokerer slidgigt[3]. Ens alder, arvelige anlæg, aktivitetsniveau eller erhverv kan spille ind i forhold til at udvikle slidgigt – eksempelvis udvikler elitesportsfolk eller dårligt trænede idrætsudøvere ofte slidgigt i knæ og fodled grundet særlig belastning.

Styrket muskulatur

Forskningen viser også, at overvægtige ofte må døje med slidgigt i knæene, da leddene skal bære på en større vægt end normalvægtige. Fysisk inaktivitet øger samtidig risikoen for slidgigt, da svage muskler ikke kan stabilisere leddet. Motion ernærer brusken, holder leddet bevægeligt og styrker muskulaturen omkring leddet.

– Slidgigt kan ikke kureres, men det er muligt at lindre smerterne og forsinke en forværring af sygdommen. Hvis man har let til moderat slidgigt, er det en god ide at motionere regelmæssigt for at mindske symptomerne og bevare mobiliteten. Fysisk aktivitet, slank linje og et godt træningsprogram kan holde sygdommen i ave, udtaler apotekspersonalet.

Motion som en vane

Som gigtplaget gælder det naturligvis om at finde frem til en motionsform, der passer til ens temperament, fysisk formåen og graden af generne. Her kan det være en rigtig god ide at konsultere egen læge, kiropraktor eller fysioterapeut, der blandt andet kan hjælpe med at planlægge et godt træningsforløb med en passende intensitet.

I et træningsforløb gælder det om at opbygge nogle gode træningsvaner, hvor der skal være balance i tingene. Sygdommen skal selvsagt ikke forværres ved overdreven træning, hvor yderligere smerter bliver fremprovokeret. Motion med måde er nøglen til at opnå en positiv og langtidsholdbar effekt af træningen.  

Øvelser mod slidgigt

Træningen mod slidgigt skal rettes mod de ramte led og muskelgrupper og bør samtidig indeholde aktiviteter, der generelt forbedrer bevægelighed, muskelstyrke og udholdenhed – og holder kropsvægten under kontrol. Samtidig bør gigtplagede undgå pludselige bevægelser og de mange ledbelastninger fra idrætsgrene som eksempelvis fodbold, håndbold og badminton[4].

Råd på apoteket

På apoteket får du gode råd, vejledning og produkter, der kan hjælpe med at lindre generne af slidgigt og andre gigtsygdomme.

– Mange gigtplagede har brug for smertestillende medicin, enten som håndkøb eller receptpligtig medicin med henvisning fra egen læge. Vi sørger for at kontrollere, at det er den rette medicin til den rette gigtsygdom. Desuden kan vi anbefale lokale specialister som ergoterapeuter eller kiropraktorer, der kan hjælpe dig videre med et træningsprogram til den forebyggende behandling, udtaler apotekspersonalet.

 

Vil du vide mere? Kontakt dit lokale apotek.

Gode råd om slidgigt

• Vælg en motionsform, der ikke belaster det gigtplagede led
• Hold den slanke linje, da overvægt forværrer din slidgigt
• Lev et aktivt liv så længe som muligt. Slidgigt har godt af motion.
• Skån dine led ved at bruge sko med god stødabsorbering
• Lyt til kroppen og husk at hvile dig, når behovet melder sig
• Få stillet en diagnose i samråd med egen læge eller specialister
• Hent gode råd og køb lindrende produkter på apoteket

Kilder: gigtforeningen.dk, sundhed.dk, helbredsprofilen.dk. og netdoktor.dk

 

[1] Se ”Nøgletal for gigtsygdomme”, 3. udgave, januar 2018 af Gigtforeningen.

[2] Se ”Nøgletal for gigtsygdomme”, 3. udgave, januar 2018 af Gigtforeningen.

[3] ”Hvorfor får man slidgigt – artrose?” på gigtforeningen.dk

[4] Se artiklen ”Slidgigt, træning for hofteleddet” på sundhed.dk (sidst opdateret den 31.12. 2019).