Lyt til ældres behov, også i juletiden

Et stigende antal danskere føler sig ensomme, også blandt de ældre. Selvom problemet ikke er så stort i julen, hvor vi rykker tættere sammen i familierne, kan en juleaften i familiens skød virke overvældende, hvis helbredet svigter, fortæller ensomhedskonsulent i Ældre Sagen, David Vincent Nielsen.

Julen er for mange en tid fyldt med glæde og forventninger. En hektisk tid, hvor vi mødes på kryds og tværs til sociale arrangementer og fejrer juleaften i familiens skød. Men for en stor gruppe danskere kan julen også være en svær tid at komme igennem. Det gælder blandt andet for dem, der for nylig har mistet, hvis humøret svigter, eller man på anden vis ikke passer ind i billedet af ’den perfekte jul’.

David Vincent Nielsen er ensomhedskonsulent i Ældre Sagen. Det er hans erfaring, at julen, også for den ældre generation, kan være svær af mange forskellige årsager. Både hvis man døjer med fysiske lidelser som dårlig hørelse eller en funktionsnedsættelse, men også hvis man for nylig har mistet en ægtefælle, eller er en af de mange ældre, der føler sig ensomme. Så kan en lang aften i familiens skød virke som alt andet end et glansbillede. Men når familien presser på, kan det være svært at sige nej.

”Det bedste, man som pårørende kan gøre, er at lytte til, hvad den ældre selv har lyst og kræfter til. I stedet for at sige ”sådan har vi altid gjort”, eller ”det vil vi helst”, så spørg i stedet den ældre: ”Hvad har du lyst til?” Så finder I måske frem til, at et roligt besøg lillejuleaften er en meget bedre løsning for alle,” siger han.  

Ensomhed er et stigende problem

De seneste tal fra Den Nationale Sundhedsprofil viser, at markant flere danskere føler sig ensomme, også de ældre over 65, hvor cirka 100.000 har svaret, at de har følt alene. Der er ikke noget, som tyder på, at der er flere, som føler sig ensomme i juletiden. Men for mange, der oplever ensomhed i forvejen, kan julen være særlig byrdefuld at komme igennem.

”Der er altid stort fokus på ensomhed i julen. Ikke kun blandt de ældre, men blandt os alle sammen. Det er en tid, hvor vi drager særligt omsorg for hinanden, og man oplever, at der er kortere mellem beskeder og hilsner end resten af året,” forklarer han.

Mens mange ældre har pårørende, der er ekstra opmærksomme, sidder andre tilbage helt uden eller med dårlig kontakt til den familie, der måtte være. Det kan være svært at gennemskue udefra, men er du nabo eller bekendt til en ældre, der føler sig ensom, er det en rigtig god idé at være ekstra opmærksom på og kigge forbi personen løbende, også i juletiden.

Det er dog vigtigt at huske på, at en person, der har følt sig ensom gennem en længere periode, kan det være overvældende pludseligt at skulle mødes med mange andre mennesker. For hvordan er det nu lige, man er sammen, og hvilke forventninger har vi til hinanden?

”Langvarig ensomhed er personlighedsforandrende. Videnskaben peger på, at har man følt sig ensom længe, bliver man mere frygtsom og mere opmærksom på negative end positive sociale signaler. Det kan i sidste ende gøre, at man virker afvisende og mut og kan være sværere at komme i kontakt med,” forklarer David Vincent Nielsen.

Måltidet som ur-samlingspunkt

Er du pårørende til eller kender en ældre, der føler sig ensom, kan det være svært at finde ud af, hvordan I bedst taler sammen, og hvordan du får skabt nogle rammer, hvori personen føler sig tryg. Her kan de mange faste traditioner i julen fungere som en hjælpende hånd og være med til at skabe en god og tryg stemning – særligt omkring måltidet.

”Måltider er ur-samlingspunktet for os mennesker. Så langt vi kan gå tilbage i tiden, har vi mødtes omkring bålstedet, og særligt i dansk kultur er måltidet et af de mest udbredte samlingspunkter. Mange oplever, at det er nemmere at tale over et måltid mad, end hvis man bare sidder over for hinanden. Vi føler glæde ved et dejligt måltid og et glas vin, og det er et godt udgangspunkt for den gode snak,” siger David Vincent Nielsen. 

Sådan hjælper du bedst en ensom

Selvom vi generelt er bedre til at rykke sammen i julen, er det vigtigt, at den løbende kontakt fortsætter, også resten af året. Har man oplevet langvarig ensomhed, kan det blive en ond spiral, fordi det påvirker lysten til at indgå i sociale sammenhænge. Det kan føre til yderligere isolation, og så er det vigtigt, at de pårørende går ind og giver et kærligt skub.

David Vincent Nielsen fortæller, at der findes et bredt udvalg af muligheder, som giver gode rammer for det gode samvær, uanset den pågældende situation. Det kan eksempelvis være et besøg i eget hjem, en telefonven eller en tur ud i naturen med en gruppe jævnaldrende fra Ældre Sagen, og er man dårligt gående kan en kørestolsskubber være en hjælp.

”Man behøver ikke at sidde isoleret, hvis man har mistet eller er svækket. Er det svært selv at pege på den rigtige løsning, kan de pårørende hjælpe, de har ofte en god pejling på, hvad man har interesseret sig for tidligere. På den måde kan de hjælpe med at sætte en aktivitet i gang.”

Han uddyber, at der findes tre udbredte barrierer for, at man som ældre kommer ind i et fællesskab. Det kan skyldes et manglende kendskab til muligheder i lokalområdet, at det er svært at komme ud ad døren eller den svære følelse af at føle sig ny. Hvis man som pårørende kan hjælpe med at overgå de tre barrierer, er man kommet rigtig langt.

Føler du dig ensom?

Er du en af de mange danskere, der føler dig ensom? Selvom det kan være svært, er det vigtigt, at du bliver hjulpet. David Vincent Nielsen fortæller, at langvarig ensomhed er ikke kun ubehageligt, den kan også være sygdomsfremkaldende og føre til fysiske lidelser som hjertekarsygdomme, stofskiftelidelser, demens, søvnbesvær, ængstelse og depression.

Selvom ensomheden kan være altoverskyggende for de personer, den rammer, kan det være svært for omgivelserne at vide, hvordan de bedst kan hjælpe. Det starter med, at man bryder det tabu, ensomhed kan være, og tager fat i en pårørende, der kan hjælpe.

”Vov at sige det højt. Ensomhed er ikke en sygdom eller noget, man skal skamme sig over, men du kan blive syg af det, hvis der ikke bliver gjort noget ved det. Det er en følelse, vi alle kan blive ramt af, og det allerbedste, vi kan gøre, er at sætte ord på og dele det med nogen. Der findes ingen nemme løsninger i sådan en situation, men der er løsninger,” slutter han.